Den essentielle guide til at arbejde med SMART mål.  

Lær hvordan du skaber effektive målsætninger, hvor du eller din samtalepartner har hjertet med.

Her er som lovet inspiration til, hvordan man kan arbejde med værdibaseret målsætninger gennem SMART metoden. Redskabet kan bruges, når du selv skal sætte dig mål, eller når du skal støtte andre i forandringsprocesser. 


Hvad enten det handler om at komme nærmere beskæftigelse, uddannelse, blive sundere eller reducere et alkoholforbrug. Metoden er nemlig med til at skabe et fundament for ejerskab og selvsikkerhed i forandringsprocessen. 

Når du har læst artiklen, vil du forstå fundamentet for dette effektive redskab, og hvorfor det giver mening at integrere i dine samtaler (eller din egen forandringsproces). Du får også en gratis pdf fil, der er lige til at printe ud og benytte som konkret redskab i dine samtaler eller egen forandringsproces. 


 

Ramt plet 

Måske kender du det, at din samtalepartner har sagt, at vedkommende lige skal have ringet til læge, vil begynde at træne eller noget tredje. Men næste gang I ses, så er der ikke sket noget? Du forstår det ikke, for I var jo enige om, hvad det næste skridt skulle være? 

Når det sker, skal du stoppe op og overveje, om målet har været særlig SMART! 

Hvad får de ud af at arbejde med smart mål?
Hvis du skal nå i mål med noget, kræver det ofte, at du skal ændre vaner eller livsstil. Det er svært. Men hvis du lægger en plan ud fra SMART metoden, er du allerede godt på vej. For SMART mål støtter dig i at skabe struktur og mestringsstrategier, så du ikke mister pusten på vej hen imod målet. 

Sådan gør du…
For at sikre, at de mål du eller din samtalepartner sætter jer, er konkrete og handlingsrettede, skal de leve op til 5 kriterier, hvis der skal være tale om smart mål: Målet skal være:
 
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsbestemt

Specifikt: 
Et vagt mål gør, at du hurtigt ryger ud af kurs på vej hen imod målet. 


Hvis du f-eks. har som mål, at du gerne vil blive sundere eller headhuntes til dit drømmejob, så er målet ikke særlig specifikt. I det sidste eksempel, er det ikke noget, du har kontrol over, men afhænger udelukkende af andre.

 
Hvis du siger, at du vil leve sundere kan det betyde mange forskellige ting, så hvordan skal du holde retningen?
Du vil være i tvivl om, hvad du konkret skal gøre, og om du er nået i mål, hvis målet ikke er specifikt. 
Der skal derfor være tale om en observerbar handling, adfærd eller resultat. 

Sig, hvad det er, du gerne vil opnå, på en klar, præcis og forståelig måde. 


Formuler det positivt. Det vil sige, hvad du gerne vil arbejde henimod i stedet for, hvilken uvane du vil af med. 

 

Spørg dig selv: 
Hvad vil jeg gerne opnå? 
Hvad skal jeg gøre for at opnå det?

Eksempel: 
Jeg vil gerne tabe mig fem kg. 
Jeg vil gerne have nyt job, og vil derfor søge fem stillinger per uge. 
Jeg vil gerne have et bedre helbred, så jeg vil ringe til min læge og blive henvist til undersøgelse for xx. 

 

Målbart
Du skal helt enkelt kunne svare på, om du har gjort det eller ej. Hvis dit mål f.eks. er ”jeg skal have mere arbejdsglæde”, er det svært at vide, hvornår du er nået i mål.

Du skal altså kende dit HVORDAN!

Spørg dig selv: 
Hvordan ved jeg helt specifikt, at jeg er nået i mål?
Hvad gør jeg anderledes end nu? 
Hvad vil være bevis for, at jeg er nået i mål? 
Hvad vil andre bemærke?

Eksempel: 
Hvis du vil tabe dig, så ved du f.eks., at du er nået i mål, hvis du gør målet konkret ved i stedet at sige ”Jeg vil tabe mig 5 kg ved at træne to gange om ugen”. 
Hvis du f.eks. vil have mere arbejdsglæde, hvad skal du så gøre anderledes for at få det? (måske sætte grænser?, udtrykke dine behov, ændre branche?)

Attraktivt:
Når målet er attraktivt, betyder det, at det er værdifuldt for dit liv. Det er ikke et mål, hvor burde er drivkraften, men derimod meningsfuldheden.

Det er dit HVORFOR!

Spørg dig selv: 
Hvorfor er målet vigtigt for mig? 
Hvad vil det give mig? 
Spørg dig selv gentagne gange: Hvad vil det give mig? Bliv ved med at spørge, indtil du kan mærke, at det er fordi du virkelig ønsker det, og ikke fordi det er noget andre forventer af dig. Det skal altså ikke være skal-bør-kunne mål. Måske indser du, at det er et helt andet mål, du skal arbejde med?
 
Eksempel: 
Jeg vil gerne tabe mig 5 kg. ved at motionere 2 gange om ugen og spise 500 gram grønt, fordi det vil give mig mere energi og overskud til at lege med mine børn. 

Realistisk: 
Er dit mål realistisk?
Der bliver ofte sat mål, hvor der ikke er taget højde for ømme punkter, og hvor der ikke er taget højde for behov for støtte og hjælp. 


Når vi arbejder konkret med forhindringerne, fører det til målsætninger der kan give den enkelte en følelse af succes, fordi de rent faktisk oplever at kunne mestre udfordringen. 
Her bliver det også synligt, om det er nødvendigt at dele målet op i delmål, så man har sig selv med i processen, og ikke mister pusten undervejs. 

Se derfor på, om der er en stor sandsynlighed for, at du når det mål, du sætter dig for. Hvilke forhindringer (ydre og indre) kan du møde på vej til målet?
Et mål er sjældent realistisk, hvis resultatet udelukkende afhænger af en anden person, da det vil være uden for din kontrolsfære. 
Derfor skal du i stedet planlægge skridt for skridt, hvordan du når i mål. 

Spørg dig selv: 
Hvilke forhindringer kan jeg møde på min vej til målet? 
Hvem eller hvad kan hjælpe mig med at håndtere disse forhindringer? 
Vil jeg gøre det alene eller vil det støtte mig at gøre det med andre? (fællesskaber kan være meget empowering!)
Hvor vil jeg gøre det? 
Hvordan vil jeg gøre det?
Hvilken struktur vil jeg indføre (handlinger, nye vaner etc.) for at tage små skridt hen imod målet? 

Eksempel: 
Jeg vil lave en aftale med min veninde om at træne sammen. Jeg vil booke min træning 2 uger frem i tiden, så det ikke er til diskussion. Jeg vil pakke mit træningstøj dagen ingen og aftale med min mand, at han ikke laver andre aftaler de to dage i løbet af ugen. 

Tidsbestemt: 
Målet skal være tidsspecifikt og planlagt. Du bliver nødt til at fastsætte en specifik tidslinje med begyndelses- og slutdato.  

Spørg dig selv: 
Hvornår vil du begynde? 
Hvor længe vil du gøre det? 
Hvor ofte? 
Hvornår på dagen? 

Eksempel: 
Jeg vil træne torsdag og lørdag på formiddagsholdene. Jeg starter på torsdag og slutter efter 12 uger. 

 

PS: Det er altid en god ide, at aftale med dig selv, hvordan du vil fejre sig selv, når du er kommet i mål :)

Ramt plet 

Måske kender du det, at din samtalepartner har sagt, at vedkommende lige skal have ringet til læge, vil begynde at træne eller noget tredje. Men næste gang I ses, så er der ikke sket noget? Du forstår det ikke, for I var jo enige om, hvad det næste skridt skulle være? 

Når det sker, skal du stoppe op og overveje, om målet har været særlig SMART! 

Hvad får de ud af at arbejde med smart mål?
Hvis du skal nå i mål med noget, kræver det ofte, at du skal ændre vaner eller livsstil. Det er svært. Men hvis du lægger en plan ud fra SMART metoden, er du allerede godt på vej. For SMART mål støtter dig i at skabe struktur og mestringsstrategier, så du ikke mister pusten på vej hen imod målet. 

Sådan gør du…
For at sikre, at de mål du eller din samtalepartner sætter jer, er konkrete og handlingsrettede, skal de leve op til 5 kriterier, hvis der skal være tale om smart mål: Målet skal være:
 
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsbestemt

Specifikt: 
Et vagt mål gør, at du hurtigt ryger ud af kurs på vej hen imod målet. 


Hvis du f-eks. har som mål, at du gerne vil blive sundere eller headhuntes til dit drømmejob, så er målet ikke særlig specifikt. I det sidste eksempel, er det ikke noget, du har kontrol over, men afhænger udelukkende af andre.

 
Hvis du siger, at du vil leve sundere kan det betyde mange forskellige ting, så hvordan skal du holde retningen?
Du vil være i tvivl om, hvad du konkret skal gøre, og om du er nået i mål, hvis målet ikke er specifikt. 
Der skal derfor være tale om en observerbar handling, adfærd eller resultat. 

Sig, hvad det er, du gerne vil opnå, på en klar, præcis og forståelig måde. 


Formuler det positivt. Det vil sige, hvad du gerne vil arbejde henimod i stedet for, hvilken uvane du vil af med. 

 

Spørg dig selv: 
Hvad vil jeg gerne opnå? 
Hvad skal jeg gøre for at opnå det?

Eksempel: 
Jeg vil gerne tabe mig fem kg. 
Jeg vil gerne have nyt job, og vil derfor søge fem stillinger per uge. 
Jeg vil gerne have et bedre helbred, så jeg vil ringe til min læge og blive henvist til undersøgelse for xx. 

 

Målbart
Du skal helt enkelt kunne svare på, om du har gjort det eller ej. Hvis dit mål f.eks. er ”jeg skal have mere arbejdsglæde”, er det svært at vide, hvornår du er nået i mål.

Du skal altså kende dit HVORDAN!

Spørg dig selv: 
Hvordan ved jeg helt specifikt, at jeg er nået i mål?
Hvad gør jeg anderledes end nu? 
Hvad vil være bevis for, at jeg er nået i mål? 
Hvad vil andre bemærke?

Eksempel: 
Hvis du vil tabe dig, så ved du f.eks., at du er nået i mål, hvis du gør målet konkret ved i stedet at sige ”Jeg vil tabe mig 5 kg ved at træne to gange om ugen”. 
Hvis du f.eks. vil have mere arbejdsglæde, hvad skal du så gøre anderledes for at få det? (måske sætte grænser?, udtrykke dine behov, ændre branche?)

Attraktivt:
Når målet er attraktivt, betyder det, at det er værdifuldt for dit liv. Det er ikke et mål, hvor burde er drivkraften, men derimod meningsfuldheden.

Det er dit HVORFOR!

Spørg dig selv: 
Hvorfor er målet vigtigt for mig? 
Hvad vil det give mig? 
Spørg dig selv gentagne gange: Hvad vil det give mig? Bliv ved med at spørge, indtil du kan mærke, at det er fordi du virkelig ønsker det, og ikke fordi det er noget andre forventer af dig. Det skal altså ikke være skal-bør-kunne mål. Måske indser du, at det er et helt andet mål, du skal arbejde med?
 
Eksempel: 
Jeg vil gerne tabe mig 5 kg. ved at motionere 2 gange om ugen og spise 500 gram grønt, fordi det vil give mig mere energi og overskud til at lege med mine børn. 

Realistisk: 
Er dit mål realistisk?
Der bliver ofte sat mål, hvor der ikke er taget højde for ømme punkter, og hvor der ikke er taget højde for behov for støtte og hjælp. 


Når vi arbejder konkret med forhindringerne, fører det til målsætninger der kan give den enkelte en følelse af succes, fordi de rent faktisk oplever at kunne mestre udfordringen. 
Her bliver det også synligt, om det er nødvendigt at dele målet op i delmål, så man har sig selv med i processen, og ikke mister pusten undervejs. 

Se derfor på, om der er en stor sandsynlighed for, at du når det mål, du sætter dig for. Hvilke forhindringer (ydre og indre) kan du møde på vej til målet?
Et mål er sjældent realistisk, hvis resultatet udelukkende afhænger af en anden person, da det vil være uden for din kontrolsfære. 
Derfor skal du i stedet planlægge skridt for skridt, hvordan du når i mål. 

Spørg dig selv: 
Hvilke forhindringer kan jeg møde på min vej til målet? 
Hvem eller hvad kan hjælpe mig med at håndtere disse forhindringer? 
Vil jeg gøre det alene eller vil det støtte mig at gøre det med andre? (fællesskaber kan være meget empowering!)
Hvor vil jeg gøre det? 
Hvordan vil jeg gøre det?
Hvilken struktur vil jeg indføre (handlinger, nye vaner etc.) for at tage små skridt hen imod målet? 

Eksempel: 
Jeg vil lave en aftale med min veninde om at træne sammen. Jeg vil booke min træning 2 uger frem i tiden, så det ikke er til diskussion. Jeg vil pakke mit træningstøj dagen ingen og aftale med min mand, at han ikke laver andre aftaler de to dage i løbet af ugen. 

Tidsbestemt: 
Målet skal være tidsspecifikt og planlagt. Du bliver nødt til at fastsætte en specifik tidslinje med begyndelses- og slutdato.  

Spørg dig selv: 
Hvornår vil du begynde? 
Hvor længe vil du gøre det? 
Hvor ofte? 
Hvornår på dagen? 

Eksempel: 
Jeg vil træne torsdag og lørdag på formiddagsholdene. Jeg starter på torsdag og slutter efter 12 uger. 

 

PS: Det er altid en god ide, at aftale med dig selv, hvordan du vil fejre sig selv, når du er kommet i mål :)

Hvis du bruger SMART metoden med en samtalepartner


Når jeg skriver, at SMART hjælper med at borgeren har hjertet med, så er det fordi SMART metoden har fokus på, hvorfor målet er værdifuldt at få handlet på – det der skaber mening for den enkelte. For mening skaber robusthed og reducerer stress. Derfor giver metoden også rigtig stor mening at benytte i forandringsprocesser.

 

For som Mike Tyson siger: 

”Everyone has a plan until they get punched in the face” 


Derfor skal vi – i tråd med empowerment tankegangen – ikke have så travlt med at sætte mål for borgeren. For måske har du, ligesom mig, tendens til at være utrolig klog på sin samtalepartners vegne? Måske hører du dig selv sig ”Det vil være godt for dig xx”, ”du skal da bare xx”, ”Hvorfor gør du ikke xx (indsæt dine kloge ord). Slip i stedet den nysgerrige abe fri, og undersøg sammen med borgeren, hvad der ville være det mest meningsfulde skridt at tage lige nu. De er eksperter på deres liv og kloge på de løsninger og muligheder, der passer perfekt til deres liv. 
 
Så hver gang du hører dog selv eller din samtalepartner sig: ”jeg skal bare lige have xx”, så hiv sedlen frem og undersøg, om målet er særlig SMART. Tro mig, personen vil takke dig for det, når vedkommende er vokset 10 centimeter,  når de lykkes med noget, som de ikke troede, de kunne lykkes med. 

Gør det også til en vane, at din samtalepartner selv sætter sig et smart mål, og opsummerer næste skridt i slutningen af samtalen –et såkaldt handlingsskridt. Det er motiverende at forpligte sig til et andet menneske, der følger op din succes. Vi tror på det, vi siger højt, og derfor er det vigtigt, at samtalepartneren selv siger, hvad, hvordan og hvornår de vil gå videre med deres værdifulde forandringsskridt. 


Så sæt i gang og skab dig nogle powerfulde mål

Jeg håber, at du er klar til at sætte dig nogle smarte mål enten i forhold til de drømme, du selv har, eller sammen med din samtalepartner. 

Hvad synes du om metoden og hvordan kan du se det vil give mening for dig, at bruge i dine egne forandringsprocesser eller i samtalen med personer, der står midt i en forandringsproces?

 

Har du nogle forslag til, hvordan det vil give mening at inddrage metoden i praksis, så del dem endelig her, da jeg elsker at blive klogere og bruge redskaberne på nye og kreative måder. 
Hvis du kunne lide artiklen, så del den gerne med dit netværk. 

© 2018 Katja Balslev Nielsen I Telefon: +45 42794536  I Mail: info@katjabalslevnielsen.dk

  • LinkedIn - Black Circle
  • Black Facebook Icon

Katja Balslev Nielsen

Forfatter, debattør og foredragsholder