© 2018 Katja Balslev Nielsen I Telefon: +45 42794536  I Mail: info@katjabalslevnielsen.dk

  • LinkedIn - Black Circle
  • Black Facebook Icon
  • Katja Balslev Nielsen

Hvornår tager din indre politimand over?

En artikel om empowerment og the power to name

HUSKMITNAVN Indre politimand

I sidste uge holdt jeg en temadag om den motiverende samtale og #empowerment tilgangen i Vejle.


Humøret var højt.


Der var åbenhed, nysgerrighed og der blev arbejdet konkret med, hvordan man skaber partnerskab og motivation, når vi arbejder med forandringsprocesser i praksis.


Måske arbejder du selv med forandringsprocesser til dagligt?


Og ved derfor også at partnerskabet ikke altid kommer let, når du bliver presset, fordi du får lyst til at overtage kontrollen i relationen?


Politimanden. Den del af os, der er bedrevidende, ekspert på hvad der er rigtigt for den anden at gøre. Den del af os, der har alle svarene. Som mister tålmodigheden og derfor tager over i processen og er meget lidt åbne for den andens perspektiv.


Problemet er bare, at når vores indre politimand tager over, bliver vores samtalepartner fangen i relationen.


Og når vi er fange, så oplever vi os ofte også som hjælpeløse og bliver passive.


Det er her, at borgeren vil finde alle argumenterne for, hvorfor forandringen ikke kan eller skal lade sig gøre. Og der er kommet mentale tremmer op for læring og forandring.


Og her kan vi enten fastholde personen i fangeskabet eller give slip på kontrollen og overlade nøglen til borgeren selv, så de kan åbne op for den indre motivation.


Når det sker, har vi fundet balancen mellem at gribe forstyrende og dirigerende ind samtidig med, at vi respekterer borgerens ret til at være anderledes og sætte egne grænser.


Det er her, at vi spejler borgeren i troen på, at vedkommende kan lykkes og magte opgaven selv.


I #empowerment tilgangen kalder man det også


THE POWER TO NAME


Retten til selv at definere problemet og finde løsningen på problemet.


Det er her, at vi slipper kontrollen, og giver magten tilbage til den anden.


For som Skjervhjem (1979) udtrykker det:


"Når man reducerer den anden til en genstand i sin verden, objektiverer man den anden og skaffer sig kontrol over ham"


Derfor arbejder vi også med vores egne værdier på temadagen. Fordi vores værdier og integritet er det værn, der skærmer os for, at vores indre politimand får alt for meget magt.


Det er her, at vi faktisk bliver opmærksomme på, at vi står langt stærkere i os selv, når vi ved, hvad vi står for som menneske. Når vi kan være tydelige og sætte grænser, så skaber vi også rum for, at den anden kan være tydelig i sin egen integritet.


Læg derfor mærke til, hvornår og hvordan du har tendens til at bruge separerende sprog.


Den norske forsker Bengt Starrin giver følgende eksempler, som du kan bruge til pejlemærker:



Moraliserende:


Du burde.....Du skal....Du må....



Truende:


Hvis du ikke gør det, så.....


Du skal passe på for ellers....


Dømmende og kategoriserende:


Du er agressiv....


Nu er du xx.



Bedrevidende/belærende:


Nu skal jeg forklare dig, hvorfor du tager fej.


Du skal da bare (din løsning).


Kan du ikke se, hvor meget skade det gør?


Kan du ikke se, at det vil være godt for dig, at xx?


Du kan også bruge ovenstående pejlemærker i forhold til din relation til dine kollegaer, medarbejdere eller chef alt efter, hvilken position, du er i.



Og husk, hvis du hører dig selv sige "Du skal da bare...", så er det på tiden at træde et skridt tilbage, og se på hvilke tremmer du er ved at sætte op mellem dig og borgeren.


Den løsning, som i dine øjne er genial, er måske knap så genial som den løsning, som borgeren kunne finde frem til. Hvis du slap styringen.


De bedste hilsner,


Katja Balslev Nielsen



Katja Balslev Nielsen

Forfatter, debattør og foredragsholder