Search Results

Sådan går du fra at være følelsesmæssig analfabet til at få sprogøre ift. at forstå skammens væsen. Er du en følelsesmæssig analfabet, når det kommer til skam? Som fagpersoner er det afgørende, at vi forstår og håndterer følelsen af skam - både hos os selv og dem, vi arbejder med. Skam er en kompleks og dybtfølt følelse, der kan påvirke vores selvværd, selvtillid og relationer. Desværre har vores samfund ofte undervurderet betydningen af følelsesmæssig intelligens og kommunikation, hvilket har gjort mange af os til "følelsesmæssige analfabeter", som Brené Brown beskriver det. I dette blogindlæg vil vi udforske vigtigheden af at udvikle et ordforråd for skam og hvordan det kan berige vores liv både personligt og professionelt. Derudover får du fem råd til, hvordan du kan blive bedre til at tale om skam. Identificer og navngiv skamfølelsen: At have et ordforråd for skam giver os mulighed for at identificere og sætte ord på vores følelser og oplevelser. Når vi kan genkende og navngive skam, bliver det lettere for os at håndtere den og finde sunde måder at tackle den på. Ved at anerkende og navngive skamfølelsen bringer vi den frem i lyset og begynder at tage kontrol over den. Udforsk årsagerne til skam: Skam er ikke bare en overfladisk følelse. Det er vigtigt at forstå de underliggende årsager til vores skamfølelser. Ved at have et ordforråd for skam kan vi begynde at udforske og forstå disse årsager. Dette giver os mulighed for at arbejde med vores skam i støttende sammenhænge og finde veje til at frigøre os fra dens negative virkninger. Skab dybere forbindelser og forståelse: Når vi udvikler vores følelsesmæssige intelligens og har et ordforråd for skam og andre følelser, lærer vi at håndtere og regulere vores følelsesmæssige reaktioner bedre. Det giver os også mulighed for at skabe dybere forbindelser med andre og udvikle en større forståelse for deres oplevelser og behov. Ved at være mere autentiske, sårbare og empatiske mennesker kan vi opbygge sunde relationer både personligt og professionelt. Fem råd til at tale om skam: For at øve os i at tale om skam og skabe et mere åbent miljø, er her fem værdifulde råd: Anerkend og navngiv skamfølelsen: Vær opmærksom på, når du oplever skam, og identificer den. Find støttende og trygge rum: Søg efter sikre og støttende personer eller grupper, hvor du kan åbne op om dine skamoplevelser. Brug "jeg"-udsagn: Tal om din egen skam ved at bruge "jeg"-udsagn i stedet for generaliseringer eller selvfordømmelse. Øv dig i at være sårbar: Del dine skamfulde oplevelser med betroede personer og opdag, at andre har lignende erfaringer. Dyrk selvmedfølelse: Praktisér selvmedfølelse, vær venlig og mild mod dig selv, og husk at fejl og skamfulde oplevelser er en del af vores menneskelige rejse. Vil du gerne være endnu stærkere til at tale skam? Det er vigtigt for os som fagpersoner at lære at håndtere og tale åbent om skam. Ved at udvikle et ordforråd for skam og øve os i at håndtere og adressere denne følelse kan vi skabe et positivt og støttende miljø, hvor skam kan håndteres på en konstruktiv måde. Lad os sammen skabe et miljø, hvor skam kan blive talt om åbent og håndteret på en sund måde. Sammen kan vi opbygge en professionel kultur, der er præget af empati og støtte og hvor skammen kommer ud af skammekrogen. PS: Hvis du vil læse mere om emnet og udforske yderligere ressourcer, vil jeg opfordre dig til at tjekke mine andre blogindlæg, hvor jeg dykker dybere ned i emnet. Derudover kan du også overveje at læse min bog "Skam i professionelle relationer", hvor jeg udforsker forskellige aspekter af skam og giver værdifulde værktøjer til at håndtere den.

I dette blogindlæg udforsker jeg fem typiske myter om skam og giver dig redskaber til at blive opmærksom på din egen skamfølelse i praksis. Selvom skam er en følelse, der kan være svær og ubehagelig, oplever mange af os den på et eller andet tidspunkt i vores liv. Men når det gælder fagfolk, kan denne følelse være særligt vanskelig, da den kan påvirke deres arbejde og forhold til dem, de hjælper. For at håndtere skam er det vigtigt at gøre op med nogle af de misforståelser, der findes omkring denne følelse. Derfor får du her fem myter om skam, som vi skal gøre op med. Myte 1: Skam er en svaghed Første myte handler om, at skam er et tegn på svaghed. Men det er vigtigt at erkende, at skam er en naturlig følelse, der kan opstå i enhver situation. At føle skam betyder ikke, at du er svag; det betyder blot, at du er menneskelig. Øv dig i at udvise medfølelse over for dig selv. Når du mærker skam, erkend det og husk, at det er en almindelig følelse. Prøv at behandle dig selv på samme måde, som du ville behandle en ven eller kollega, der oplevede skam. Vær venlig og medfølende over for dig selv og genkend, at du fortjener forståelse og accept. Myte 2: Skam skal holdes skjult Anden myte er, at skam skal holdes skjult. Som fagperson kan du føle, at du skal opretholde en facade af professionalisme og kompetence. Men når skam holdes skjult, kan det forværres og påvirke din trivsel og dit arbejde. Derfor bør du hellere dele dine følelser med en betroet kollega eller supervisor. At tale om dine følelser af skam kan løfte en tung følelsesmæssig byrde fra dine skuldre. Ved at åbne op og dele dine erfaringer med nogen, der forstår, kan du opleve lettelse og støtte. Dette kan også hjælpe med at fjerne stigmatiseringen omkring skam og opmuntre andre til at gøre det samme. Myte 3: Skam er altid berettiget Tredje myte handler om, at skam altid er berettiget. Men nogle gange kan vi føle skam over ting, der ikke er vores skyld eller vores ansvar. Det kan være på grund af samfundets forventninger, urealistiske standarder eller andres negative vurderinger. Det er vigtigt at reflektere over kilden til din skam. Spørg dig selv, om den er berettiget og rimelig i forhold til situationen. Identificer eventuelle urealistiske forventninger eller ydre påvirkninger, der kan bidrage til din skamfølelse. Ved at analysere årsagen til din skam kan du begynde at udfordre og ændre dine negative selvopfattelser. Myte 4: Skam er en isolerende følelse Fjerde myte er, at skam er en isolerende følelse. Du kan have en tendens til at tro, at du er den eneste, der oplever skam, hvilket kan forstærke følelsen af isolation. Derfor kan en måde at gøre op med skamfølelsen være at opsøge et professionelt netværk. Deltagelse i en gruppe med ligesindede fagfolk kan være en uvurderlig ressource. Det giver mulighed for at dele erfaringer, høre andres perspektiver og opdage, at du ikke er alene med din skam. Gruppen kan også tilbyde støtte, trøst og nyttige værktøjer til at håndtere skamfølelsen. Myte 5: Skam er uundgåelig Sidste myte handler om, at skam er uundgåelig. Mange tror, at skam er en del af livet, der ikke kan ændres eller overvindes. Men det er vigtigt at erkende, at skam kan håndteres og reduceres, når man lærer at tackle den på en sund og konstruktiv måde. Øv dig i selvaccept og selvomsorg. Skam kan være en indikation af, at du har brug for at være mere venlig over for dig selv. Begynd at acceptere dine fejl og begrænsninger og fokuser på dine styrker og præstationer i stedet. Du kan med fordel også have fokus på selvomsorg ved at finde sunde måder at lindre stress og negativitet på, som f.eks. motion, meditation eller hobbyer, der bringer glæde. Skam er en udfordrende følelse Men ved at afbryde nogle af de myter, der omgiver skam, kan du lære at håndtere din egen skamfølelse i praksis. Ved at praktisere selvaccept, åbenhed og medfølelse kan du opbygge et sundere forhold til dine egne følelser og dermed forbedre dit arbejde og dine relationer. Husk, skam er ikke en svaghed, den skal ikke holdes skjult, den er ikke altid berettiget, den behøver ikke at være isolerende, og den er ikke uundgåelig. Skam kan overvindes, og det er aldrig for sent at begynde at arbejde med den. Du kan læse meget mere om skam i professionelle relationer i min bog, hvor du finder masser af refleksionsøvelser og praksisnær viden.

Ved du hvad stigmatisering er? Og at du højst sandsynligt selv stigmatiserer uden at vide det? Stigmatisering af psykiske lidelser I kronikken Stop stigmatisering af psykisk syge i denne uges Jyllands-posten, har jeg skrevet om, hvorfor vi alle kan gøre en indsats for at komme stigmatiseringen til livs, når det kommer til psykisk sygdom. Men hvad betyder stigmatisering egentligt og hvordan ser stigmatisering ud, når den kommer i spil i vores relationer? Det vil dette blogindlæg svar på ved at stille skarpt på: Hvad betyder stigmatisering? Hvad er et eksempel på stigmatisering? Hvad er konsekvenserne ved stigmatisering? Hvordan kan vi hjælpe med at gøre op med fordomme om psykiske lidelser Hvad betyder stigmatisering? Lad os starte med begrebet stigmatisering. For hvad betyder det overhovedet og hvorfor er det relevant for dig? Forestil dig, at du selv eller en du elsker, hvad enten det er din samlever, dit barn, en søster, bror eller forælder, får en psykiatrisk diagnose. Måske er det angst, depression, PTSD, Skizofreni eller en anden tung byrde, de skal bære på. Efterfølgende står der en person klar med et rødglødende stempel, der svitser ord som ”farlig, ”utilregnelig”, ”uforudsigelig”, ”sindssyg” og ”uværdig” ind i deres hud og sind. Da du går ud af døren, begynder alle at trække sig væk eller se på dig med dømmende øjne. Den stempling, der foregår af personer med psykiske sygdom kan sammenlignes med det ”stigma” (mærke), som forbrydere, slaver og andre mindreværdige fik skåret eller brændt i huden i oldtidens Grækenland. Nu er det i stedet personer med psykiske lidelser, der bærer det mærke, der signalerer, at de er uacceptabelt forskellige fra andre og derfor skal udsættes for en social reaktion og sanktion. For psykiske lidelser er noget, man distancerer sig fra, og som man har svært ved at forstå, hvad betyder. Måske fordi det ikke er synligt eller opleves som svært at håndtere. Hvem bliver stigmatiseret? Vi risikerer alle at blive brændemærket med stigmatiseringens stempel. For den mentale sundhed er faldende i Danmark. Psykiske lidelser forekommer hos både børn, unge, voksne og ældre. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse (SST). Derudover sidder der i hver eneste skoleklasse et eller to børn med så store psykiske problemer, at de har brug for professionel hjælp (Psykiatrifonden 2021). Selvom psykisk sygdom er noget, der stort set kan ramme os alle, er psykiske lidelser stadig tæt forbundet med tabu, skyld og skam. Mange holder det hemmeligt, når de selv eller en pårørende har en psykisk lidelse. I en undersøgelse fra 2017 sagde 22% af personer med psykisk sygdom f.eks. nej til, at de havde været åbne om deres sygdom over for andre end deres nærmeste. De var bl.a. bange for at blive set ned på eller set på som uligevægtig eller svag. Stigmatisering kan føles værre end selve sygdommen For mange mennesker er det lettere at sige, at man har en fysisk lidelse end at man har en psykisk lidelse på trods af, at vi stort set alle kender en tæt på, eller selv er, ramt af psykisk sygdom. Det kan derfor undre, at det fortsat er så stort et tabu at være åben om psykisk sygdom. Men det er ikke uden grund, at personer med psykiske lidelser frygter stigmatiseringen ved at tale højt om deres sygdom. I en undersøgelse om stigmatisering og diskrimination fra VIVE, fremgår det f.eks., at folk oplever negativ forskelsbehandling, når det kommer til nære relationer, behandling, job og uddannelse. Forestil dig f.eks., at du ikke nok med at have fået en psykiatrisk diagnose, så blev du samtidigt afvist eller undgået af dem, der kendte til din sygdom. Eller at du var blandt de 36 %, der oplevede negativ forskelsbehandling på dit job eller din uddannelse. Som Psykolog Marta Cullberg Weston pointerer i sin bog ”Skam og selvrespekt”, er skam netop et våben, man har brugt siden tidernes morgen. Når man benytter skammens stempel mod et individ, benyttes skammen som en brutal måde at udelukke mennesker fra fællesskabet på. Skammen, der er tilstede i den negative fordom, bliver understreget af den forkerthedsfølelsen, som fordommene forårsager. Det er netop her, at skammen bliver brugt som våben til udstødelse. Måske er det derfor, at stigmatisering og fordomme opleves som værre end sygdommen i sig selv hos mange, som Psykiatrifonden påpeger. Risikoen for at blive set som sin sygdom og frygten for omgivelsernes fordømmelse og afstandtagen betyder ofte, at både den syge og de pårørende ikke taler åbent om at have en psykisk sygdom. For når mennesker med psykiske lidelser mødes af usikkerhed og fordomme af samfundet, udgør det en yderligere belastning, der kan forværre lidelsen, livssituation, og være en barriere for at søge hjælp og for at indgå i sociale sammenhænge, fx i skolen, på en uddannelse eller et job. Som Erving Goffmann påpeger i sin bog Stigma: Om afvigerens sociale identitet kommer det stempel, f.eks. i form af en diagnose, til at overskygge alle personens andre egenskaber og medføre en ubevidst diskrimination, som reducerer personens muligheder for at realisere sit potientiale - eller at blive set med de nuancer, som personen nu og engang indeholder udover sygdommen. Der er god evidens for stigmatisering i Danmark Et litteraturstudie fra Statens Institut for Folkesundhed viser bl.a., at stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom ikke kun forekommer i den generelle befolkning, men også blandt det sundhedspersonale, som ellers skal behandle og hjælpe dem. ”Litteraturstudiet viser, at der kan ske en negativ forskelsbehandling, fordi sundhedspersonalet ikke ved, hvordan de skal agere, eller fordi de mangler viden om psykiske sygdomme. For eksempel peger forskning på, at læger kan mistolke somatiske symptomer som tegn på psykisk sygdom, fordi de tror, at de fysiske symptomer er psykisk funderet. Det kan have den konsekvens, at patienten eksempelvis ikke føler sig taget alvorligt, og at diagnosticeringen og behandlingen dermed forsinkes”. Hertil påpeges det, at mennesker med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end resten af befolkningen og har højere risiko for at udvikle forskellige somatiske sygdomme, såsom hjertekarsygdom. Selvom meget af overdødeligheden kan tilskrives ulykker, selvmord, brug af psykofarmaka og en usundere livsstil, tyder forskningen også på, at overdødeligheden kan relateres til lavere behandlingskvalitet, negativ forskelsbehandling og en senere diagnosticering af somatisk sygdom. Skam og stigmatisering I kronikken skriver jeg bl.a. om, at stigmatisering og skam stort set altid går hånd i hånd, fordi stigmatisering handler om at blive udstødt og skam derfor ikke kan undgås at blive aktiveret i forbindelse med at føle sig forkert eller ikke god nok. Hvad der er karakteristisk for ovenstående eksempler er, at vi påfører de personer, vi opfatter som anderledes, skamstempler, som kan være meget svære at bryde ud af. Personer i en sådan gruppe kan ofte tage skammen på sig og føle, at de er ”forkerte”, ”falder uden for det normale” osv. De bliver bærere af ”stigmaet”, der væves ind i den personlige identitet som en skammelig byld (Weston 2010:45). Dette kan derfor være meget nedbrydeligt for et menneske, fordi vores eget værd, defineres i den daglige interaktion med andre mennesker. En person, der er blevet påtvunget et stigma af omgivelserne, føler sig adskilt fra andre mennesker ”ved en slags tæppe af skam”, som Weston beskriver det (2010:45). Skammen kommer her til at fungere som en hverdags skam for den enkelte, som sniger sig ind i alle afkroge, og som er svær at slippe af med. Den ydre etiket udvikler sig til et indre skamproblem – ”en skamidentitet, der nødvendigvis skal problematiseres og ryddes af vejen” (Weston 2010:45-46). Bengt Starrin og T.J. Scheff, der begge forsker i skamdynamikker understøtter dette, idet de argumenterer for, at skamfølelsen både kan vækkes, når den enkelte ignoreres, og når vedkommende udsættes for alt for stor opmærksomhed. Det kan lyde mærkeligt, men det handler om, at skamfølelsen både kan vækkes hvis de personlige fortjenester ignoreres, og hvis al opmærksomhed rettes mod personlige mangler. Det er netop det der efter Scheffs og Starrins opfattelse karakteriserer den skamfølelse der vokser ud af at befinde sig i en underordnet position (Starrin 2001). Hertil skriver de: ”At pirke til skamfølelsen i form af anklager, nedvurderinger og ydmygelser skaber negativ selvfølelse som kan gøre mennesker ude af stand til at leve op til sociale roller. På den måde kan vilkårene for en underordnet status befæstes. Dårligt selvværd der skyldes at skamfølelsen i en eller anden forstand er blevet vakt, kan således medvirke til at bekræfte og befæste menneskers underordnede sociale position” (Scheff og Starrin). Hvad er konsekvenserne ved skam og stigmatisering? Psykiske lidelser er årsag til ca. 3.500 dødsfald årligt og er således den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, men har også en række personlige konsekvenser for den enkelte og samfundet generelt. Frygten for at blive dømt forkert, farlig, uværdig kan bl.a.: Stå i vejen for at den enkelte opsøger hjælp eller behandling. Påvirke sociale relationer (herunder de tætteste relationer), da forskning viser, at stigmatisering netop sker i de tætte relationer. Her kan folk trække sig, bebrejde den enkelte eller havde svært ved at forstå, hvordan lidelsen påvirker den enkelte. føre til selvstigmatisering, hvor den enkelte begynder at dømme sig selv forkert og se dig selv med dømmende og selvkritiske øjne. Det kan resultere i forværring af selve lidelsen, ensomhed, isolation, ledighed, følelse af håbløshed og magtesløshed. Når vi spinder et net af fordomme og handlingslammer folk Byrden ved at bære en psykisk sygdom er ikke kun tung, for den der selv skal bære den, men i lige så høj grad for deres pårørende. Ligesom en flue i et spindelvæv bliver personer med psykiske lidelser viklet ind i et net, der spindes af folks fordomme og negative forventninger. Det er f.eks. det, der sker, når vi i vores håb om at få en bedre psykiatri bruger episoden i Fields til at påpege tilstanden i psykiatrien. Når vi kobler den tragiske episode med psykiatrien, bliver trådene af fordomme i nettet spundet endnu kraftigere. Faktisk viser forskning at en af de mest stigmatiserende fordomme om mennesker, som har en psykisk sygdom, er forestillingen om, at de er utilregnelige, farlige og udøver uforudsigelig vold.som Professor og overlæge Merete Nordentoft peger, bliver disse fordomme understøttet af stort opslåede enkeltsager i medierne. Derved bliver alle personer med psykiske lidelser sat i bås med sådanne fordomme, selvom psykisk sygdom sjældent hænger sammen med farlighed og voldelighed. Fordommene kommer til at ramme personen med den psykiske lidelse som et følelsesmæssigt knytnæveslag, der giver blå mærker i sindet. Psykolog Eirik Hørthe sammenligner det kritiske blik med ”psykologisk vandtortur”. Hver enkelt episode er ufarlig i sig selv, men den samlede effekt over tid kan tvinge selv den stærkeste i knæ. Men vi bærer alle ansvaret. Du og jeg. Hr. og fru. Danmark. For vi er alle med til at kaste benzin på bålet, hver gang vi deler en artikel, et opslag på de sociale medier, eller kommer med på fordommene, når vi taler om personer med psykiske lidelser. Vi har derfor alle et ansvar ift. at huske, at der bag enhver psykisk lidelse er et menneske af kød og blod. Som Jonathan Løw, der selv har været indlagt med depression, siger: ”Langt de fleste med psykiske lidelser er normalt fungerende mennesker, der bliver ramt af alvorlige livskriser, stress, depression, angst mm. Disse mennesker er sunde og raske og bliver så syge i en periode - ligesom folk med kræft eller blodpropper gør. Det er en kæmpe gruppe af befolkningen. Langt flere end vi får italesat. Direktøren. Advokaten. Arbejdsmanden. Stresscoachen. Folk med en svær depression eller angst går ikke ud og skyder uskyldige mennesker.” En god reminder på dette er at se den fremragende danske film "Rose", der på den fineste vis beskriver, hvordan vi kan nedbryde folk med vores fordomme, men også hvordan alle mennesker er fuld af nuancer og aldrig blot ER sin sygdom. Hvis du vil læse mere om stigmatisering, kan jeg anbefale at læse Psykiatrifondens bog Dømt på forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Hvordan kan vi alle gøre en forskel? Vi har det med at dømme det, vi ikke kender, hvilket blokerer for nuancerne og vores tunnelsyn. Vores perspektiv bliver som en en-øjet fordømmelsesmonster, der som en laserstråler forsøger at finde beviser for fordommene. Vi kan derfor starte med skrue op for nysgerrigheden, inden vi dømmer en person. Hvilke nuancer har det enkelte menneske? Se mennesket som en prisme, som kan drejes, så der hele tiden kommer flere og flere nuancer frem. Derudover kan vi alle spille en rolle i forhold til vores sprogbrug, fordi det kan være med til at skabe kategoriseringer. F.eks. kan små ting som, at kronikkens titel blev ændret fra den oprindelige titel “Stop stigmatisering af personer med psykisk sygdom til “Stop stigmatisering af psykisk syge” være et eksempel på, hvordan sproget har en betydning. For en lille ændring som denne gør, at personen kommer til at blive set som sin sygdom. De ER psykisk syge. I stedet for at det er en sygdom, som personen har, samtidig med at personen ER en masse andet end syg. (et virkeligt fint eksempel på dette finder du i den fantastiske danske film “Rose”). Vi kan også stoppe med at bruge skældsord om psykisk sygdom - for skældsord er netop tabubelagte. Måske har du f.eks. hørt dig selv eller andre sige: “Han er total psykopat”, “tosse”, “Sindsyg” eller galning” som en nedladende måde at beskrive andre på? Eller når vi fortæller en ven eller veninde, at vi får total OCD af vores kærestes rod, eller siger at vi bliver depri af vejrudsigten, så negligerer vi, hvad mennesker der reelt har en OCD-lidelse eller en depression de smerter, som de dagligt må bære. Det kan netop understøtte en “tag dig nu sammen” tendens, fordi det lukker af for en større forståelse af, hvordan det er, at gå i den enkeltes sko. Forskning viser derudover, at stigmatisering påvirkes markant af mediernes negative fremstilling af personer med psykisk lidelser. Vi kan ikke styre, hvad medierne udgiver, men vi har alle et ansvar for det, vi deler, liker og kommenterer. En særlig dominerene fordom, når det kommer til psykisk sygdom er bl.a., at personer der har en psykisk sygdom er farlige. Dette er der derfor en stor chance for blot er cementeret yderligere, da medierne koblede sammenhængen mellem Fields episoden med de manglende ressourcer i psykiatrien. Arbejde er vigtigt og betydningsfuldt for de fleste. Ofte er det dog her at stigmatiseringen finder sted. Mange skjuler derfor de faktiske forhold, når de enten skal vende tilbage til deres job eller arbejdsmarkedet. Her kan vi som ledere og kollegaer være opmærksomme på, hvilken kultur vi har og hvad vi gør, f.eks. når en person kommer tilbage fra en sygemelding eller støtter den enkelte til igen at blive en del af arbejdsfællesskabet. Fordomme, skam og umenneskeliggørelse Jeg har skrevet en del om sammenhængen mellem skam, fordomme og umenneskeliggørelse i min bog Skam i professionelle relationer, og kommer i den kommende tid til at dele mere viden om dette, så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig mit nyhedsbrev, kan du gøre det her. Hvis du selv har oplevet stigmatisering eller ser det i din praksis, så skriv endelig til mig og fortæl, hvad indlægget satte i gang, og om der er noget, du gerne vil have uddybet, så bidrager jeg nemlig gerne med flere perspektiver. Hvis du vil have mere viden om skam og empowerment, så er jeg mest aktiv på LinkedIn, så connect gerne til mit fællesskab, hvor vi kaster lys på skammen sammen.

Lær din indre bedrager at kende og fang den, så den ikke holder dig tilbage fra at udleve dine værdier i dit liv Forestil dig, at du har arbejdet på noget, der er virkelig vigtigt for dig. Men da du endelig skal til at dele det med omverdenen, trækker du følehornene til dig, og siger det ikke til nogen. Måske var det bogprojektet, du altid har drømt om at få udgivet, forfremmelse, du gerne ville søge eller et brændende ønske om at blive selvstændig? Så kan det være, at du lider af det såkaldte impostor-syndrom. Den der nagende følelse af, at "lige om lidt opdager de, at jeg ikke dur til noget? Hvem tror du lige, du er? Krista Korsholm Bojesen beskriver i sin bog Skam, hvordan ”impostor-syndrom” netop kan gå hånd-i-hånd med skamfølelsen. Impostor betyder bedrager og er relateret til den frygt, som man kan få, hvis man har opnået noget, men frygter at blive afsløret i at kunne ingenting. Hos mig kom den snigende, da jeg skulle udgive min første bog Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til empowerment og integritet, Først som en lille mus, der kom trippende og hviskede mig ind i øret. Sidenhen udviklede det sig til en larmende brøleabe, der viderebragte budskabet, så jeg ikke var i tvivl: "du er ikke værd at lytte til", "ingen gider at høre, hvad du har at sige" og værst af alt "lige om lidt opdager de, at du ikke er noget værd". Cheryl Richardson beskriver det sådan: Each of us has a boogieman (or woman) who keeps us in line by reminding us to tone down our brightness, to take one step back and stay with the pack, or to keep our flaws handy in case we need to pull one out to prove that we’re a card-carrying member of the “fit in” club. For some, this voice is loud, persistent, and demanding in its request to stay small enough to keep others comfortable. For others – most people actually – the voice is subtle and sneaky, but equally pervasive and debilitating. Når impostor-syndromet rammer som en følelsesmæssig knytnæve, resulterer det ofte i handlingslammelse eller tilbagetrækning til ens eget personlige musehul. Som Bojesen pointerer, betydet det ikke, at man ikke er kan noget, men derimod at man ikke er i stand til at tage sine evner ind og tro på dem. Her bliver tiltroen til egne evner så lille, at det er svært at tage ros, anerkendelse eller opnåede mål til sig. Måske kan du genkende dig i nogle af disse tegn på, at din indre impostor er i spil? Du søger ikke de jobs, du ellers er kvalificeret til? Du er bange for at blive afsløret i, at du ikke er god nok, i dine relationer? Du taler dig selv ned, selv når du er meget kompetent indenfor et bestemt område? Overforbereder du dig? Går du stille med dørene, når du har udrettet noget helt specielt? Føler du aldrig, at du er helt god nok, selvom du får masser af ros? Den grundlæggende skam ligger derved i ens selvbillede, og på en måde i en selvopfundet fremtid, hvor man risikerer at blive afsløret, som Bojesen påpeger. Når det er tilfældet, kommer du til at se alt gennem et slør af skam, hvor du fejlagtigt konkluderer, at de i virkeligheden ikke kan finde ud af noget. Skam er et menneskeligt vilkår Hvis du kan genkende dig selv, er du ikke alene. Ifølge psykolog Lise August blev fænomenet oprindeligt beskrevet af to forskere i 1978, der havde observeret, hvordan en gruppe unge succesfulde kvinder slet ikke tilskrev deres succes som resultater af deres ofte meget stærke kompetencer, men tilskrev det held og ydre omstændigheder og frygtede at blive afsløret som bedragere før eller siden. En undersøgelse fra 2007 bekræftede, at omkring 70 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres karriere har lidt af impostor-syndromet. “Nogle af dem, der lider mest af syndromet, er utrolig dygtige folk, der har ansvarsfulde job, som kræver rigtig meget. De har præsteret virkelig gode resultater på studiet, men de har en følelse af at “Jeg faker den nok”. Når det sker, så trækker man sig, synker indad, eller slår sig selv i hovedet for at "være for meget". Når du ikke handler på dine værdier, er skammen sikkert i spil Vi har alle en indre kritiker, der prøver at passe på os. Det er skamfølelsen, der krampagtigt prøver at holde os små og bange, så vi er i sikkerhed og undgår at blive udstødt af flokken. Men det er også den stemme, der forhindrer os i at udleve vores værdier og handle på det, der er vigtig for os. We end up playing by its rules to keep ourselves safe and, as a result, miss out on fully living our lives. You get close to what you really want, for example, and sabotage your efforts because it feels too risky. - Cheryl Richardson I et land som Danmark, hvor Janteloven huserer, er det ikke mærkeligt, at imposter-syndromet blomstrer. Når vi får udskammende beskeder fra os selv eller andre om, at vi ikke er gode nok, så paralyserer det os. Når vi mærker skamfølelsen, tror vi på, at det er noget galt med os og vi mister kontakten til os selv i frygt for at miste kontakten til andre. For du skal ikke tro, at du er noget. Eller skal du? Lad os trutte i vores festhorn Det er tid til at gøre op med den indre kritiker og skammens stemme, der fortæller os, at vi ikke er gode nok. For tænk hvor meget, vi går glip af, når du gør dig selv mindre end, du er. Tænk, hvis en forfatter som Brené Brown havde lyttet til skammens stemme, så havde vi gået glip af hendes indsigter om skam. Som Cheryl Richardson siger, er det på tide at gøre op med at gøre os mindre, end vi er, for det skader os alle. Hertil siger hun: Toot your own horn. Speak confidently and skillfully about your accomplishments. Set a firm boundary the next time someone tries to keep you in line with their fear and insecurity. Be willing to risk getting knocked around a bit (metaphorically speaking) to stay true to your strengths and talents. I don’t know about you, but I’m willing to piss a few people off or wether a few storms to ensure that I’m playing strong. - Cheryl Richardson Hvordan kan du undgå at blive fanget i impostor syndromet? Opmærksomhed på skammens indre kritiker, er det første skridt til at komme ud af impostor-syndromet. Prøv at fang dig selv næste gang, du holder dig tilbage. Identificer din indre kritiker og hvad den fortæller dig. Din indre kritiker hjælper dig for det meste med at give en følelse af kontrol og tryghed. Så hvad er du bange for? Er det sandt? Og hvad hvis det er - hvad er så det værste, der kan ske? Hvis det sker, kan du så håndtere det? Hvem eller hvad kan støtte dig? Hvad vil det give dig, at få handlet på? Og hvad går verden glip af, hvis de ser dig og alt det, du kan og er? Lad mig være den første til at risikere i at blive opdaget i at være en bedrager I næste uge udkommer min nye bog Skam i professionelle relationer. Jeg har lovet mig selv ikke at gå stille med dørene denne gang. At turde stå der i arenaen, helt sårbar og med risikoen for kritik og at fejle. Som forsker i skam og sårbarhed Brené Brown siger, så skal vi turde risikere noget, hvis vi vil ud af skammen. Det gør hun bl.a. med reference til Theodore Roosevelt: ”Det er ikke kritikeren, der tæller; ikke den der påpeger, hvor den stærke snubler, eller hvor den, der gør store gerninger, kunne have gjort dem bedre. Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod, den som kæmper tappert, som fejler, som gang på gang kommer til kort, for der findes ingen bestræbelser uden fejl og mangler; den som rent faktisk stræber efter at udføre gerningerne; som kender til stor begejstring, intens hengivenhed; som bruger sig selv i en værdig sags tjeneste; som i bedste fald ender med at kende triumfen ved store bedrifter, og som i værste fald, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han udviser stort vovemod…” Så nu træder jeg ind i arenaen og viser vovemod. Hvis jeg fejler, så fejler jeg i det mindste mens jeg udviser vovemod - og bedst af alt udlever mine værdier. Så skal du med ind i arenaen med et projekt, du ikke har handlet på endnu? Det håber jeg. Jeg står i hvertfald klar til at trutte i festhornet, når du gør- Jeg håber, at du også vil være med til at fejre min nye bog ved at læse den, dele dine tanker om skam eller blive en del af min fællesskab om skam i professionelle relationer. Lad os stå stærkt i vores sårbarhed i praksis Katja Balslev Nielsen www.katjabalslevnielsen.dk

3 ting vi kan lære om skam og compassion af Alfons Åbergs usynlige ven Svipper I artiklen Albert Åberg og fantasiens kraft opfordrer Eirik Hørthe os til at gå i lære hos vores børn og mærke fantasiens kraft. For meg er fantasien – dette lekende forholdet til virkeligheten – selve gryta oppi hvilket barndommens magi blir brygget: Denne vidunderlige evnen til å forlate en regntung søndagsformiddag, og dykke ned i en verden full av skulte skatter og heltemodige oppdagere. Eirik Hørthe Eirik Hørthe, og hans evne til at inddrage børnelitteraturen til at beskrive svære emner indenfor det psykologiske område, har været en kæmpe inspiration for mig, da jeg skrev min bog Skam i professionelle relationer. Børnelitteraturen gør nemlig det farlige mindre farligt. For psykologiske udfordringer og skam kan være skræmmende. Endda hårrejsende. Børnelitteraturen hjælper os til at åbne os op for en anden måde at se verden - og os selv - på. Samtidig hjælper historier om f.eks. Alfons Åberg og hans usynlige ven Svipper os til tage barnets nysgerrige, legende og kærlige briller på, når vi ser på vores eget følelsesliv. Som Hørthe siger, kan vores fantasi have en markant indvirkning på vores fysiske og psykiske velbefindende. Som Hørthe påpeger, kan positive forestillingsevner, ifølge psykologisk forskning, være sundhedsfremmende (Blackwell, 2018). Skam klister sig fast til negative tanker Shame is a very painful experience involving complex emotions such as anxiety, anger, and disgust, and an intense sense of self as flawed or bad, with a sense of interpersonal threat of rejection or attack. Men vores forestillingsevne kan også have den modsatte effekt, særligt hvis den er knyttet til den giftige skam. Paul Gilbert, der er professor i klinisk psykologi og specialiseret i compassion, beskriver hvordan skam netop kan være klistret til af negative tanker om sig selv og kan bidrage til psykiske lidelser som f.eks. angst, depression og PTSD (Blackwell, 2018; Pearson, Naselaris, Homles & Kosslyn, 2015). Personer, der har været udsat for meget skam, kan være særlig tilbøjelig til at have en stærk indre kritiker. Paul Gilbert påpeger bl.a., at personer der føler skam har en særlig tendens til depressiv tankespind, hvor de negative tanker gå i ring. Skam klistrer sig fast til tankerne så de bliver negative og trækker folk ind i selvkritiske tanker. Skam er en menneskelig følelse. Derfor går ingen af os fri for den indre kritiker. Vi har den bare i mere eller mindre grad. Kender du Svipper effekten? Kan du huske Alfons Åbergs hemmelige ven Svipper? Svipper er så hemmelig, at kun Alfons Åberg kan se ham. Svipper kan være stor og stærk eller lillebitte. Han kommer altid, når Alfons har brug for han. Enten når Alfons er trist, vred eller keder sig (Bergström, 2016). Kunne det ikke være rart at have sådan ven, når din hårde, indre kritiker er i spil? Paul Gilbert har bl.a. undersøgt effekten af at visualisere sin egen hemmelige ven eller en "ideel medfølende anden" (Gilbert 2013). Alle burde, ifølge Paul Gilbert have sin helt egen Svipper. For en medfølende anden aktiverer kroppens tilknytningssystem og skaber en oplevelse af tryghed og tilhørsforhold (Gilbert, 2013, Hørthe 2021). En ting er sikker, alle voksne har brug for en Svipper som modgift til skam. Reducer skam med din egen usynlige ven Er du blevet nysgerrig på, hvordan det mon er at have sin helt egen hemmelige og medfølende ven? Så forestil dig en medfølende ven - altså din helt egen personlige Svipper. Din usynlige ven kan være ligesom, du har mest brug for. Det kan være en mægtig kvindeskikkelse, som beskytter dig i sin favn, eller en omsorgsfuld bedstefar, som siger tingene på en direkte men omsorgsfuld måde (Hørthe 2021). Du bestemmer. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Vi forbinder alle omsorg og medfølelse med noget forskelligt. Din medfølende ven behøver ikke engang at være menneskelig. Det kan være en trofast hund eller en figur fra børnelitteraturen. Det vigtigste er, at skikkelsen er venlig og ikke dømmende (Gilbert, 2013). Som Hørthe opfordrer os til, så brug fantasien. Gå i lære hos dit barn. Du kan også få hjælp til dette i en gratis visualisering af Kristin Neff, der forsker i self-compassion (18 minutter). Vil du gerne have mange flere redskaber til at arbejde med den giftige skamfølelsen, men også modgiften til skam? Så hop over på min side og læs om min nye bog Skam i professionelle relationer, der udkommer 9. August 2022. Lige nu kan du få den med studierabat - også selvom du ikke er studerende. Fik du noget ud af blogindlægget, så del det gerne med dit netværk, så vi bliver endnu flere, der sætter spotlyset på skammen, så den kan slippe sit jerntag i os. Fra tabu til samtale www.katjabalslevnielsen.dk

Opdag de 3 advarselsflag, der fortæller dig, at du ikke er i integritet og hvordan du kommer tilbage på rette kurs i forhold til at leve efter dine værdier. Er du blevet ramt af en nagende fornemmelse i ferien? Så er det måske, fordi du har opdaget et "værdi-mellemrum" i dit liv. Brené Brown, der forsker i skam og sårbarhed, beskriver værdi-mellemrummet sådan her: "Når der ikke er overensstemmelse mellem vores værdier, og det, vi gør, når det ud over sagsbehandlerens integritet; der opstår et værdi-mellemrum". (Brené Brown 2013) Værdimellemrummet er afstanden mellem de værdier, som vi praktiserer (hvad vi rent faktisk gør, tænker og føler) og vores forhåbningsværdier (hvad vi ønsker at gøre, tænke og føle). Værdier er udtryk for valg, som viser vores livsretning. Når vi derfor ikke handler i overensstemmelse med vores værdier, dræner det os for energi og nager os følelsesmæssigt. Måske kan du genkende de 3 røde flag, der vifter og advarer dig om, at du skal stoppe op op ændre kurs. Advarselsflag #1 - Dit engagement ryger Det første røde flag, som du ikke må suse forbi, er når dit engagement ryger. Vi kan tage store skridt - endda tage tilløb - og springe over stadig større værdimellemrum. Men på et tidspunkt er mellemrummet blevet så kritisk, og så er det ikke længere muligt at komme over på den anden side. Når forskellen mellem vores værdier og handlinger bliver for stort, er der en potentiel risiko for, at dit engagement smuldrer. Hvad enten det er i dine relationer, din sundhed eller dit arbejdsliv. Når det sker, er det en måde at beskytte os på og et værn mod skam, sårbarhed eller følelsen af at være fortabt. Advarselsflag #2 - Du er ramt af en nagende fornemmelse og ubehag Er du blevet ramt af en nagende fornemmelse her i ferien uden rigtigt at kunne sætte fingeren på, hvad det handler om? Så er det måske værdi-mellemrummet, der er i spil. Når vi ikke efterlever vores værdier, sker der dét, der indenfor psykologen kaldes for kognitiv dissonans. Det er den tilstand, der opstår, når der ikke er sammenhæng mellem viden og handlinger. Tilstanden medfører ofte ubehag. Har du derfor fået en følelsesmæssig knytnæve af ubehag, er det på tide at undersøge, om der er overensstemmelse mellem prioriteringen af dine værdier og dine handlinger. Advarselsflag #3 - Du trækker dig Det har betydning for vores selvrespekt og selvværdsfølelse, når vi ikke lever efter vores værdier. Det er som at give sig selv en følelsesmæssig F-finger og sige "jeg skider på det, der er vigtigt for dig". Du mister kort sagt din integritet. Hvis dine praktiserede værdier rutinemæssigt er i konflikt med vores forventningsværdier. Hvis det sker en enkelt gang, er det ikke så slemt, men hvis det sker igen og igen bliver du drænet for energi. En forsvarsmekanisme mod dette er, at du begynder at trække dig. Hvis det bliver en norm, er det på tide af justere dine handlinger, så de stemmer overens med dine værdier. Måske er det endda på tide at finde et nyt job, en ny partner eller noget helt tredje, så du ikke ender med at blive kynisk eller helt miste dig selv? Find værdi-mellemrummet og stå stærkt Svar på følgende spørgsmål og opdag, hvor du ikke efterlever dine værdier Tag afsæt i dine værdier. Hvor handler du ikke i overensstemmelse med dine værdier - både privat og arbejdsmæssigt? Hvad gør du for at distancere dig fra dig selv eller andre? F.eks. overspiser, drikker alkohol, afmelder socialt arrangementer, gruer for at møde på arbejde, overhører behov for pauser etc. Hvordan kan du begynde at handle anderledes, hvis der skal være overensstemmelse mellem dine handlinger og værdiprioritering? Hvis du opdager, at der ikke er overensstemmelse mellem dine værdier og dine handlinger, så husk ikke at bebrejde dig selv. Det sker for alle, at de kommer ud af kurs af og til. Vi kan ikke altid handle efter vores værdier, men vi kan gøre det bedste. Vil du lære endnu mere om at arbejde med værdier, empowerment og integritet, så kan du læse meget mere i min bog, hvorfra ovenstående er taget fra. Fik du noget ud af blogindlægget, så vidersende det eller del det med dit netværk, så I kan støtte hinanden i at være i integritet. Katja Balslev Nielsen www.katjabalslevnielsen.dk

Styrk din motivation for forandring og din indre empowerment gennem vaner, der styrker dig. I denne guide til at arbejde empowerment orienteret med vaner lærer du: Hvad er vaner og hvorfor har det betydning for empowerment tilgangen og følelsen af at stå stærkt i en forandring? Hvordan bryder du med en dårlig vaner, der dræner dig for energi? Hvordan får du skabt nye vaner i dit liv, som øger følelsen af at leve et værdifuldt liv? Hvor lang tid tager det at bryde en vane? Lad os komme i gang og få skabt nogle nye, styrkende vaner med afsæt i dine værdier. Det er frustrerende, når man gang på gang forsøger at få handlet på noget, der er vigtigt og værdifuldt for en, men gang på gang bliver opslugt af gamle mønstre og vaner. Hvad enten det handler om at drikke mindre alkohol, træne eller være nærværende over for dine børn. Det kender du, eller dem du er ansat til at hjælpe, sikkert alt til. I bund og grund handler det om at være i integritet. Når vi ikke er i integritet gør det ondt. Vi mister vores styrke, magt og kraft i eget liv. Fordi vi mister stille og roligt tiltroen til os selv. "Vi er, hvad vi plejer at gøre. Excellence er derfor ikke handling, men en vane." - Aristoteles På samme vis handler et godt liv om gode vaner. Men hvad er en vaner egentligt? Vaner er alt det, vi gør automatisk. Uden at tænke. Og vanerne definerer, hvem vi er. Hvis du f.eks. står op hver morgen for at træne, så er du i form. Hvis du har den vane, at du aldrig overholder dine aftaler med sig selv, så er du utroværdig eller upålidelig. Hvis du siger nej til de ting, som du ikke har overskud til, så er du omsorgsfuld over for dig selv. Et gammel ordsprog siger: "Så en tanke, høst en handling; så en handling, høst en vane; så en vane, høst din skæbne". I bund og grund er det summen af vores vaner, der er lig med vores karakter som menneske." Derfor er vores vaner magtfulde. For de karakteriserer, hvem vi er i mødet med et andet menneske. Hvad der er et godt liv for dig, afhænger af dine værdier Ofte kommer vi til at handle på andres forventninger til os. Hvad de synes, at du skal synes er vigtigt eller værdifuldt. Det kan føre til burde-skam. En skam, som gør, at du kommer længere og længere væk fra dine værdier og mister dig selv. Du bliver derfor nødt til at forhold dig til, hvad der er vigtigt for lige netop dig. Ikke for alle andre. Sæt "burde" i parantes for en stund. Rutiner og gentagelser styrker dig Derfor handler integritet og empowerment også om dine vaner. For hvis dine værdier ikke bliver efterfuldt af handlinger, som stemmer overens med dine værdier, er det ikke muligt at være i integritet. Du kan f.eks. ikke sige, at det er vigtigt for dig at spise sundt, og så spise alt det, som du mener er usundt.Der kan være noget meget beroligende ved gentagelser og rytme. Særligt hvis du er overvældet af tidspres, skal jonglere med krav fra alle sider og kanter, og folk der har brug for din hjælp og tid. Alle de ting, som kan få dig til at føle dig magtesløs. Men det kræver tålmodighed at bryde en vane. Forskerne har fundet ud af, at det tager mellem 30 og 60 dage at ændre en vane. Når du bryder en vaner, betyder det, at du gør noget nyt helt uden at tænke over det og per automatik. Sådan finder du frem til vaner, der kan give mere styrke og empowerment i dit liv. Læg mærke til de steder i dit liv, som du ikke er begejstret for. Hvilke dårlige vaner kan have været med til at skabe, at situationen eller tilstanden ser ud, som den gør? Kan du skifte nogle af disse vaner ud med andre vaner, som vil føre dig tættere på det, som du ønsker dig? Det kan være alt fra gode tankevaner, vaner forbundet med dine relationer, gode sundhedsvaner, gode arbejdsvaner etc. Overvej hvilke vaner og adfærd, der vil kunne skabe den største forandring i dit liv. Hvad er den ene ting, der vil gøre, at du føler dig mindre overvældet? For mig var det f.eks. at starte til yin yoga 3 gange om ugen. For det giver mig mere overskud, gør mig mindre irritabel, og jeg bliver mere åben over for andre følelsesmæssigt. Det gør altså noget ved min måde at være på. Ikke kun over for mig selv men også over for andre. Der gør noget ved min egenomsorg og integritet, og er derfor helt afgørende, når jeg dagligt arbejder med at hjælpe andre. For andre vil det være noget helt andet. Det kunne f.eks. være, at du har behov for at indføre en vane med at gå i seng kl. 22 hver dag, fordi du bliver pirrelige og mentalt fraværende på grund af for lidt søvn. Eller at du skal få en vane med at uddelegere bestemte opgaver, kun tjekke mails på et bestemt tidspunkt på dagen eller noget helt andet. Det vil være helt individuelt, fordi det er forskellige ting, der dræner os eller lader os op med energi. Vaner er ikke til diskussion Gør vanen til en del af din daglige rutine. Noget som ikke er til diskussion. Som at børste dine tænder hver morgen og aften. Noget du kan navigere efter, når du vælger til og fra i forhold til aftaler. Planlæg det. Og involver andre. Få deres støtte, hvis det kan hjælpe dig til at indføre vanen. Prøv rutinen af i 30 dage og reflekter over, hvilken effekt den har haft på dit liv: Har du fået mere energi? Er du blevet mere afslappet? Hvilken betydning har rutinen for din måde at være sammen med andre på? Har du fået mere overskud og nærvær i relationen til andre? Er dit liv blevet mere balanceret? De nye vaner vil være med til at omskrive din historie om dig selv. Og vil være med til at skabe en ny fremtid. Når du skaber vaner og rutiner i dit liv, skaber du en ny rytme og flow. Det gør, at du vælger dig selv til på en ny måde. For powerfulde rutiner og vaner giver dig plus på energikontoen og understøtter din egenomsorg. Vanerne skaber stabilitet i dit liv og giver en følelse af tryghed, når alt andet giver følelsen af at stå midt i orkanen. Når du står stærkt i dig selv, er det også nemmere at tænke ud af boksen. Være kreativ og se nye muligheder. Fordi du ikke skal bruge din energi på det mest basale. Og hvis du ved, at du har prøvet at indføre denne vane igen og igen, er det nok fordi, der er ubevidste selvsaboterende mønstre på spil. Så er det på tide at inddrage en god ven, kollega eller coach, som kan hjælpe dig med at kaste lys på det, du ikke ønsker at forholde dig til. Du kan også starte med at læse min bog Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til empowerment og integritet, hvor du får helt håndgribelige refleksionsøvelser om at sætte handling bag dine værdier. Eller skriv dig på til mit socialfaglige nyhedsbrev, hvor du får en samtaleguide, der understøtter empowerment orienterede målsætninger og den ultimative guide til at arbejde med inddragende med målsætninger i empowerment tilgangen. Håber du får en fantastisk måned med nye powerfulde vaner. Del gerne blogindlægget, hvis du vil ændre vaner med dem, du kender. Sammen står vi stærkere. Katja Balslev Nielsen katjabalslevnielsen.dk

Sådan finder du dine værdier, så du har et etisk kompas at styre efter, når du arbejder med mennesker. Kender du dine værdier? Hvis ikke kan det være rigtig svært at stå stærkt i de svære valg og etiske dilemmaer, du sikkert står i hver dag i dit arbejde. Etiske valg som kan føles som valget mellem pest eller kolera. Der er dage, hvor sygeplejersker skal tage stilling til, om de vil overholde krav om dokumentation eller hjælpe folk med at overleve. Lærere skal være inddragende og rummelige, men kan have svært ved at finde tiden til at se og være der for alle elever, hvis enkelte fylder meget. Sagsbehandlere skal tage stilling til, om de skal overholde kravet om rettidigheden for alle deres borgere, eller om de skal bruge tiden på den borger, der akut har brug for hjælp, fordi vedkommende ikke ønsker at leve mere. Det er ikke altid lige til og kan påvirke os som menneske. Derfor kan det også betyde, at vi går syge på arbejde, tager computeren med hjem selvom vi er udmattet og trænger til hvile. For der er mange værdier på spil. Både professionsetiske men også personlige, når vi arbejder med mennesker. Værdierne kan styrke os. Men de kan også være et ømt punkt, som vi kan blive ramt på, hvis vi ikke forholder os reflekteret og bevidst til dem. Når vi føler os presset, f.eks. i forhold til dokumentation, borgerens krav til os og systemet eller lovgivningen, er der en risiko for, at vi **mister kontakten til os selv**. Så siver integritet lige så langsomt ud med badevandet. Det gør ikke kun ondt på os selv. Det kan også føre til, at vi i værste fald ubevidst kommer til at gøre ondt på andre og en kultur med forråelse og krænkelser. Integriteten er nemlig vores etiske anker. Uden den bliver vores dømmekraft sløret. Fordi vi ubevidst forsøger at få dækket vores behov gennem dem, vi skal hjælpe. Det kan f.eks. være, at vi hæver os over den anden, så personen ikke for medindflydelse på egen sag, for derved at dække over vores følelse af usikkerhed. Eller undlader at sætte sunde grænser, fordi vi vil have opfyldt vores behov for anerkendelse gennem borgeren. Derfor har det stor betydning, om vi har tiltroen til os selv, når vi skal bevare tiltroen til den anden i det relationelle møde. Hvad er værdier overhovedet? De fleste af os er ikke bevidste om vores værdier, selvom de er helt afgørende for, om vi er i integritet eller ej. Ifølge Brené Brown, der forsker i skam og sårbarhed, er dine værdier som en lanterne, der altid kan vise vej i mørket. Værdier er noget, du altid har med dig. Ligegyldigt hvor sort eller meningsløst livet ser ud. Derfor kan værdiafklaring også hjælpe folk, der står i svære livsvilkår, til at stå stærkere i turbulente livssituationer. Værdierne hjælper os med at bevare den indre gnist, så vi ikke brænder ud. Værdier er det lys, der hjælper os med at være på rette kurs, selv når det hele føles uoverskueligt. Så lad os se på, hvad dit indre indre værdikompas fortæller om dig…. Trin #1 Find dine to kerneværdier og stå stærkere i modvind Spørg dig selv: Hvad karakteriserer mig? Hvad står jeg for som menneske? Hvis jeg fjernede disse to ting fra mig, så ville jeg ikke føle mig som mig selv længere. Du kan få inspiration fra nedenstående liste. Husk, der er ikke nogle rigtige eller forkerte værdier. Det er ligesom med pizzaer. Nogle kan lide pizzaer med ananas og muslinger, og andre kan lide med salami eller kartofler. Der er bare forskellige ting, der gør os glade. Andre ting giver os allergiske reaktioner. Forhold dig til: Hvad giver disse værdier dit liv? Hvad ville mangle i dit liv uden dem? Uden dem ville jeg ikke være i stand til xx? Have xx i mit liv. Trin #2 Find ud af hvad der beskytter dine værdier Livet er fuld af lidelse, storm og regnvejr. Derfor skal du vide, hvad der beskytter dine værdier, så du ikke brænder ud (særligt hvis du er en ildsjæl). Det er lanternes sider, der beskytter værdierne. Hvilke mennesker beskytter dem? Hvilke handlinger og adfærd passer på, at de ikke brænder ud? Trin #3 Afdæk, hvornår du handler i modstrid med dine værdier Brené Brown minder os om, at det ikke altid er lige nemt at efterleve ens værdier. Derfor er det vigtigt at afdække, hvornår man ikke får handlet på værdierne. Det symboliserer håndtaget på lanternen. Når vi handler i modstrid med værdierne, har vi sat lanterne ned og slukket grebet i dem. Spørg derfor dig selv: Hvilke tegn eller røde flag er der på, at du er på vej væk fra dine værdier? (F.eks. får overskredet dine grænser, sladrer, brokker dig, kommer med undskyldninger, bliver vred, trøstespiser etc.) Er det i særlige situationer eller sammen med bestemte mennesker? Hvad sker der her? Hvad er på spil? Hvad siger du til dig selv? Få mere viden om værdier og empowerment Vil du have mere viden om empowerment og værdiafklaring i socialt arbejde, så hop over og læs mere om min bog Sagsbehandler på rette kurs: Kompasset til integritet og empowerment, hvor du kan få konkrete redskaber til at at arbejde med empowerment. Kunne du lide denne artikler, så del den gerne i dit netværk eller del dine værdier i kommentarfeltet. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og få besked, når der er nyt på bloggen om integritet, empowerment og skam.

Bliv skarp på dine kerneværdier og stå stærkt i din professionelle personlighed, hvis du vil styrke empowerment i socialt arbejde "Hvad er værdier og hvordan styrker de empowerment tilgangen? Det får du svar på, når du læser videre, hvor jeg svarer på: Hvad er værdier og hvordan bruger du dem som ståsted i praksis og mødet med dem, du skal hjælpe? Hvad har værdier og normer med hinanden at gøre? Hvordan hjælper værdier dig med at holde en etisk kurs i socialt arbejde Lad os dykke ned i det. Hvorfor skal du kende dine værdier i socialt arbejde? Værdier kan beskrives som det fundament, som vores holdninger, perspektiver og handlinger udspringer fra. Derfor fortæller værdierne noget om den retning dit liv er på vej hen, fordi de er med til at sætte kursen for, hvem du er og hvad du gør. Hvis du derfor ikke føler, at du er i kontakt med os selv, er det formentligt fordi, du underkender dine værdier. Værdier er helt afgørende, når du arbejder professionelt med at hjælpe andre i svære livssituationer gennem empowerment tilgangen. Hvad enten det gælder arbejdsløshed, sygdom eller andre vanskeligheder. De er det fyrtårn, der hjælper dig med at finde vej, når bølgerne går højt i samtalen eller dit arbejdsliv. Hvis du ikke ved, hvad du står for som professionel, har du heller ikke et kompas at navigere efter i forhold til at vide, hvad du synes er rigtigt og forkert. Hvad vi vil være med til og hvad vi ikke vil være med til. Derfor er du et afgørende redskab i relationen Inden for terapien har det længe været dokumenteret, at effekten af terapien i højere grad er forbundet med relationen mellem behandler og klient end selve metoden. I Beskæftigelses indikator projektet (BIP) fandt Væksthusets Forskningscenter derudover, at der er en klar sammenhæng mellem sagsbehandlers tro på borgerens jobchancer og borgeren faktiske succes. Det taler sig direkte ind i, at empowerment er en tilgang og ikke en metode. Når du anvender empowerment i socialt arbejde, er det altså en bestemt måde at indgå i relationen på - et menneskesyn - hvor vedkommende selv har retten til at definere sit problem og løsning indenfor de givne rammer. Din værdier styrer nemlig, hvad du får øje på, måden du stiller spørgsmål og hvad du ser i den anden. For vores kerneværdier er med til at karakterisere, hvem – og hvordan – vi er i relationen. Hvordan finder jeg mine værdier? Hvis du ikke allerede er helt skarp på dine værdier, så start med at finde dem her og vend tilbage til denne artikel. Når du kender din værdier, kan du forholde dig til, om de stemmer overens med dine arbejdsvilkår. Om det er det rette match, eller om du bør løbe væk, så hurtigt du kan. Eller give incitament til at prøve at ændre vilkårene. For når vi kender vores værdier, får vi et enormt fokus og retning i vores liv, hvilket kan skabe ro og tryghed i en hverdag fuld af forandringer, usikkerhed og krydspres. Du kan også dykke længere ned i dine værdier ved at svare på følgende spørgsmål: Værdiøvelse Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Hvilken følelse længes du mest efter lige nu? Måske længtes du efter mere tid, men hvad ville du ønske tiden gav dig mere af? (f.eks. nærvær, tid til familien, sundhed?) Hvornår føler du dig mest i live? Det kan f.eks. være, når der er frihed, anerkendelse, humor eller noget helt fjerde tilstede i dit liv. Hvad frustrerer dig? Ofte bliver vi opmærksomme på, hvad vi længes efter, når vi bliver bevidste om, hvad vi ikke har lyst til mere. Eller hvad der frustrerer os, gør os kede af det eller vrede. Det er ofte, når vores værdier ikke bliver imødekommet. Det kan f.eks. være anerkendelse, frihed, familieliv eller noget helt andet. Det kan være, at du bliver frustreret over din chefs konstante kontrol, og det du længes efter er frihed eller tillid. Brug disse følelser som et pejlemærke på, at der er noget andet, du gerne vil have mere af. Noget der er værdigfuldt og vigtigt for dig. Du kan også se på, hvad der eventuelt forhindrer dig i et oprigtigt værdifuldt arbejdsliv lige nu. Værdierne er det fundament, du står på i praksis og empowerment tilgangen Værdierne skaber et stærkt fundament, så du kan træffe konsistente beslutninger og valg, når vi arbejder professionelt med at hjælpe andre. Det betyder også, at du kan kan stå stærkt og møde den anden som en ligeværdig partner i det relationelle møde på trods af det asymetriske magtforhold. Vores oplevelse af et etisk dilemmaer er altid subjektiv, fordi det er vores værdier og opfattelse af situationen, som skaber forudsætningen for tolkningen af begivenheden. Vores værdier kan derfor være meget magtfulde. På godt og ondt. De kan gøre, at du kører andre over som en damptrommel. Men de kan også sikre, at du reagerer, så du ikke krænker andre. Så hvad vil du stå for? Sammen bliver vi stærkere Katja Balslev Nielsen www.katjabalslevnielsen.dk Del gerne blogindlægget, hvis du kender andre, der interesserer sig for værdier, integritet og empowerment i socialt arbejde.

Mange af os, der er ansat til at hjælpe andre, kan være rigtig gode til at "fikse" ting og overtager folks styrke, så vi skaber disempowerment i praksis. I empowerment tilgangen siger man ofte, at folk skal i førersædet. Men det er ikke altid så lige til. Særligt ikke, når vi som hjælpere er pressede. Vi kan have de bedste intentioner om at arbejde empowerment orienteret. Om at sætte borgeren i centrum eller sætte dem i førersædet. Men når så hverdag rammer, så sker der noget andet. Vi holder fast i kontrollen med næb og klør. Og vi kommer med det, vi kalder for "berettigede begrundelser". Vi opdager slet ikke, at vi er i gang med at handle ondt. Kører folk over med vores "fikse-maskine". Og så ryger partnerskabet i relationen. Fordi vi gør tingene for dem, vi skal hjælpe, i stedet for at gøre tingene sammen med dem. Det bliver en ond cirkel. For jo mindre motivation eller progression, jo mere utålmodige bliver vi. Og jo mere lukkes der af for nysgerrigheden for den andens perspektiv. Måske kender du det? Jeg gør i hvertfald. Når vi bliver eksperter på andres liv, vokser skammen Kender du de dage, hvor du er som Oraklet i Delfi? Hvor du giver det ene gode råd efter det andet? I stedet for at se tingene fra den andens perspektiv? Eller være nysgerrig på den andens løsningsforslag? Måske er det, du siger volapyk i den andens øre, men de nikker høfligt og taler dig efter munden. Men til næste samtale er der ikke handlet på det, I (læs: du) har aftalt? Når vi er eksperter på andres liv, så siger vi indirekte, at deres mening ikke er noget værd. At de ikke er lige så meget værd som os. At de ikke værd at lytte til. Det er det skam handler om. Ikke at føle sig værdig som menneske. For når vi gang på gang får underkendt vores stemme og ikke bliver hørt, er det ikke mærkeligt, at man til sidst mister tiltroen til, at man har noget vigtigt at sige. Når det sker, kommer der mentale tremmer op for læring og forandring. Den der skulle hjælpes er nu fange i relationen. Er du blevet fangevogter? Vi kan vælge, om vi vil fastholde personen i fangeskabet eller give slip på kontrollen og overlade nøglen til personen selv, så er kan åbnes op for den indre motivation. Det er her, at vi spejler borgeren i troen på, at vedkommende kan lykkes og magte opgaven selv. Det er vores valg. Og det valg er meget magtfuldt. I empowerment tilgangen kalder man det også: THE POWER TO NAME Retten til selv at definere problemet og finde løsningen på problemet. Når de sker, giver vi magten tilbage til den anden. Så undgår vi at umenneskeliggøre dem, vi skal hjælpe. For: "Når man reducerer den anden til en genstand i sin verden, objektiverer man den anden og skaffer sig kontrol over ham" (Skjervhjem 1979) Har du svært ved at slippe kontrollen, når du arbejder med empowerment tilgangen, så kan værdierne være det kompas, der hjælper dig på rette kurs. For vi står langt stærkere i os selv, når vi gennem vores værdier, ved hvad vi står for som menneske. Når vi er tydelige og sætte grænser, skaber vi samtidig rum for, at den anden kan være tydelig i sin egen integritet. Refleksion Brug den næste uge på at lægge mærke til, hvor meget du taler i forhold til den, du skal hjælpe, i samtalerne. Hvor nysgerrig er du på den andens perspektiv? Hvor mange råd giver du i stedet for at støtte den anden i at finde sine egne løsningsforslag? Få mere viden om empowerment i velfærdsprofessionerne Læs meget mere om hvordan du arbejder med empowerment tilgangen her på bloggen. Eller læs bogen Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til integritet og empowerment, hvis du vil lære meget mere om at arbejde med en indefra-og-ud tilgang til empowerment i praksis. Bedste hilsner Katja Balslev Nielsen www.katjabalslevnielsen.dk

Dette blogindlæg er for dig, der kan se, at du er ved at miste kursen ift. de mål, du har sat dig. For det kan være svært at holde kursen i forandringsprocesser. Men det er aldrig for sent at stoppe op og rette ind igen, når det kommer til nye vaner. For problemet er, at når vi laver aftaler med os selv, hvad enten det handler om at drikke mindre alkohol, træne mere, eller gå før i seng og ikke overholder disse aftaler, så gør det noget ved vores integritet. ​​Det betyder, at når du nytårsaften siger, at du vil spise mere sundt eller lade være med at tage arbejdet med hjem, og gør præcist det modsatte, så skrumper din følelse af selvværd en lille smule. For du værdsætter ikke dig selv og dine værdier. Derfor giver det en nagende fornemmelse, når vi den sidste dag på året kikker tilbage og ikke har efterlevet vores intentioner. Og det har ikke kun omkostninger for dig selv, men kan sætte sine spor i det menneske, du er ansat til at hjælpe i deres forandringsproces. Det er også derfor, at integritet er et ord, der bliver nævnt igen og igen i professionsetikken. For når vi ikke står stærkt i os selv, er det svært at lade den anden stå stærkt i, hvem vedkommende er. Men hvad vil det overhovedet sige at være i integritet? Og hvorfor er det så vigtigt, når vi arbejder med mennesker? Integritet betyder i bund og grund det sammenhængende hele. Det handler om den tilstand, du er i, når der er sammenhæng mellem dine værdier, metoder, principper, forventninger og handlinger. Når det sker, så har du ikke bare stor integritet, så er du også på en bestemt måde. Jeg kender kun alt for godt, hvordan det er ikke at være i integritet. For måske sad du ligesom mig 1. januar med de bedste intentioner om at ændre områder af dit liv, som du ikke var tilfreds med? Nytåret sætter nemlig tingene i perspektiv i forhold til, om du er i integritet eller ej. Det giver muligheden for at se på de aspekter ved dit liv, som du ikke er helt tilfreds med. De vaner, mønstre og relationer, der giver dig en nagende fornemmelse, springer pludselig mere i øjnene, end de ellers gør. Derfor sætter vi ofte mål for det nye år, der skal bringe os tættere på det for os gode - og værdifulde - liv. Men ofte handler vi ikke i overensstemmelse med vores værdier og mål på trods af de bedste intentioner. Men hvorfor er det så svært? Og hvordan kan det være, at jeg lige nu sidder med computeren på skødet og gufler en pose slik, selvom jeg har lovet mig selv at leve sundt og være nærværende over for børnene? Hvor stabilt er dit fundament? Ofte når vi ikke i mål, hvis vi ikke er i kontakt med vores værdier, inden og under forandringsprocessen. Det kan både være os selv, men også hos de personer, vi er ansat til at hjælpe i en forandringsproces. Når vi ikke er bevidste om, hvad der er vigtigt eller værdifuldt for os, er det svært at stå fast og holde kursen. Og det er rigtig skidt, hvis vi bliver ført rundt i manegen af ubevidste værdier, når vi hver dag skal navigere i en hverdag præget af markant krydspres. Integritet kan nemlig sammenlignes med fundamentet på et hus. Hvis fundamentet ikke er stabilt og intakt, kan huset ikke bestå i det lange løb. Det er også derfor, at du er din egen integritetsarkitekt. Du kan nedbryde eller opbygge din egen integritet. Ingen andre. Det handler om valg og fravalg. For du kan kun være i integritet, hvis dine ord bliver fulgt af handlinger. Det handler om at gøre, hvad man siger - "at være sit ord". Du må være det, du siger, du gerne vil være. Og gøre det, du siger, at du vil gøre. For det er det, som gør, at du fremstår stabil og troværdig som menneske. Det er her, at du tager lederskab for dig selv og dit eget liv. Det er her, at du lader computeren stå på arbejdet, fordi du har aftalt med dig selv, at du vil være mere nærværende over for din familie og har brug for at lade op. For du tømmer dit liv for lederskab, når dine ord ikke følges af handling. Når du ikke overholder dine aftaler med dig selv eller andre, så begynder du langsomt at miste din styrke og lederskab indefra. Det er her fundamentet begynder at krakelere. For når du ikke efterlever dine værdier, er det som at sige til dig selv, "du er ikke værdifuld - Dig gider jeg ikke høre på!". Det betyder også, at det har en betydning, når vi f.eks. siger, at vi har et nytårsfortsæt om at få skrevet den bog, som vi altid har drømt om eller tabe de sidste 10 kilo, og ikke får handlet på det. Når vi ikke overholder vores ord længe nok, risikerer vi at miste vores psykiske styrke. Når du ikke kan stole på dig selv, vil det samtidig have betydning for den tillid, som andre har til dig. Dine værdier er nemlig med til at karakterisere, hvem du er som menneske, og påvirker ikke mindst dine handlinger. Derfor sætter dine værdier også spor i det ydre. Hvad du ser i situationen eller i andre afhænger nemlig af, hvem du er. Hvad der bevidst og ubevidst er værdifuldt for dig. Er du f.eks. mistroisk som person, og du værner om at holde folk på afstand, er der en risiko for, at du ser med skeptiske øjne på situationen eller andre. Er du derimod åbne og imødekommende, så vil du se noget andet i situationen. Og udbyttet af relationen vil formentligt være et andet. Har du ikke tillid til dig selv, vil det formentligt være svært for andre at se på dig med tillidsfulde øjne. Hvordan spænder dine ubevidste værdier ben for din forandring? Når du ikke gør det, som du siger er vigtigt for dig, er det formentligt fordi, der ubevidst er noget, der er vigtigere og mere værdifuldt for dig på spil. Noget du prioriterer højere. Det kan f.eks. være, at du har sat et mål om at træne, men alligevel ikke kommer afsted, fordi du er en pleaser, og ubevidst prioriterer og værdsætter ikke at være til besvær eller udenfor. Derved bliver den ubevidste værdi en konstant snublesten henimod det liv, som du drømmer om. Med mindre du kaster lys på den! Refleksionsøvelse Brug nedenstående spørgsmål til at kaste lys på, hvilke ubevidste værdier, der kan stå i vejen for, at du overholder dine aftaler med dig selv. Hvilke aftaler har du med dig selv, som du ikke overholder? (f.eks. spise mindre slik, træne, gå hjem til tiden fra arbejdet, slukke telefonen og computeren, når du er sammen med dine børn) Hvad gør du i stedet for at overholde dine aftaler? (f.eks. fraprioriterer dig selv for at tilfredsstille andres behov, dulmer dine følelser med slik etc.) Hvad giver det dig ikke at overholde disse aftaler? (vi gør ikke noget, uden bevidst eller ubevidst at få noget ud af det - det er her du finder dine ubevidste værdier) Hvad er konsekvenserne af ikke at overholde disse aftaler? Hvad skal der til for, at du overholder dem? (hvilke overbevisninger skal du give slip på? Hvem eller hvad kan hjælpe dig?) Måske indser du, at dine mål slet ikke er dine egne? Men derimod er "burde" mål, som bygger på andres forventninger til dig? Så er det tid til, at du får skabt bevidsthed om dette, og få sat dig nogle helt specifikke mål, som tager afsæt i dine værdier! De bedste hilsner, Katja Balslev Nielsen PS: Vil du lære meget mere om integritet, empowerment og værdier i socialt arbejde, så læs mere om empowerment bogen Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til integritet og empowerment.