Lær din indre bedrager at kende og fang den, så den ikke holder dig tilbage fra at udleve dine værdier i dit liv
Forestil dig, at du har arbejdet på noget, der er virkelig vigtigt for dig. Men da du endelig skal til at dele det med omverdenen, trækker du følehornene til dig, og siger det ikke til nogen.
Måske var det bogprojektet, du altid har drømt om at få udgivet, forfremmelse, du gerne ville søge eller et brændende ønske om at blive selvstændig?
Så kan det være, at du lider af det såkaldte impostor-syndrom. Den der nagende følelse af, at "lige om lidt opdager de, at jeg ikke dur til noget?
Hvem tror du lige, du er?
Krista Korsholm Bojesen beskriver i sin bog Skam, hvordan ”impostor-syndrom” netop kan gå hånd-i-hånd med skamfølelsen. Impostor betyder bedrager og er relateret til den frygt, som man kan få, hvis man har opnået noget, men frygter at blive afsløret i at kunne ingenting.
Hos mig kom den snigende, da jeg skulle udgive min første bog Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til empowerment og integritet, Først som en lille mus, der kom trippende og hviskede mig ind i øret. Sidenhen udviklede det sig til en larmende brøleabe, der viderebragte budskabet, så jeg ikke var i tvivl: "du er ikke værd at lytte til", "ingen gider at høre, hvad du har at sige" og værst af alt "lige om lidt opdager de, at du ikke er noget værd". Cheryl Richardson beskriver det sådan:
Each of us has a boogieman (or woman) who keeps us in line by reminding us to tone down our brightness, to take one step back and stay with the pack, or to keep our flaws handy in case we need to pull one out to prove that we’re a card-carrying member of the “fit in” club. For some, this voice is loud, persistent, and demanding in its request to stay small enough to keep others comfortable. For others – most people actually – the voice is subtle and sneaky, but equally pervasive and debilitating.
Når impostor-syndromet rammer som en følelsesmæssig knytnæve, resulterer det ofte i handlingslammelse eller tilbagetrækning til ens eget personlige musehul.
Som Bojesen pointerer, betydet det ikke, at man ikke er kan noget, men derimod at man ikke er i stand til at tage sine evner ind og tro på dem. Her bliver tiltroen til egne evner så lille, at det er svært at tage ros, anerkendelse eller opnåede mål til sig.
Måske kan du genkende dig i nogle af disse tegn på, at din indre impostor er i spil?
Du søger ikke de jobs, du ellers er kvalificeret til?
Du er bange for at blive afsløret i, at du ikke er god nok, i dine relationer?
Du taler dig selv ned, selv når du er meget kompetent indenfor et bestemt område?
Overforbereder du dig?
Går du stille med dørene, når du har udrettet noget helt specielt?
Føler du aldrig, at du er helt god nok, selvom du får masser af ros?
Den grundlæggende skam ligger derved i ens selvbillede, og på en måde i en selvopfundet fremtid, hvor man risikerer at blive afsløret, som Bojesen påpeger. Når det er tilfældet, kommer du til at se alt gennem et slør af skam, hvor du fejlagtigt konkluderer, at de i virkeligheden ikke kan finde ud af noget.
Skam er et menneskeligt vilkår
Hvis du kan genkende dig selv, er du ikke alene.
Ifølge psykolog Lise August blev fænomenet oprindeligt beskrevet af to forskere i 1978, der havde observeret, hvordan en gruppe unge succesfulde kvinder slet ikke tilskrev deres succes som resultater af deres ofte meget stærke kompetencer, men tilskrev det held og ydre omstændigheder og frygtede at blive afsløret som bedragere før eller siden.
En undersøgelse fra 2007 bekræftede, at omkring 70 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres karriere har lidt af impostor-syndromet. “Nogle af dem, der lider mest af syndromet, er utrolig dygtige folk, der har ansvarsfulde job, som kræver rigtig meget. De har præsteret virkelig gode resultater på studiet, men de har en følelse af at “Jeg faker den nok”. Når det sker, så trækker man sig, synker indad, eller slår sig selv i hovedet for at "være for meget".
Når du ikke handler på dine værdier, er skammen sikkert i spil
Vi har alle en indre kritiker, der prøver at passe på os. Det er skamfølelsen, der krampagtigt prøver at holde os små og bange, så vi er i sikkerhed og undgår at blive udstødt af flokken. Men det er også den stemme, der forhindrer os i at udleve vores værdier og handle på det, der er vigtig for os.
We end up playing by its rules to keep ourselves safe and, as a result, miss out on fully living our lives. You get close to what you really want, for example, and sabotage your efforts because it feels too risky. - Cheryl Richardson
I et land som Danmark, hvor Janteloven huserer, er det ikke mærkeligt, at imposter-syndromet blomstrer. Når vi får udskammende beskeder fra os selv eller andre om, at vi ikke er gode nok, så paralyserer det os. Når vi mærker skamfølelsen, tror vi på, at det er noget galt med os og vi mister kontakten til os selv i frygt for at miste kontakten til andre.
For du skal ikke tro, at du er noget.
Eller skal du?
Lad os trutte i vores festhorn
Det er tid til at gøre op med den indre kritiker og skammens stemme, der fortæller os, at vi ikke er gode nok.
For tænk hvor meget, vi går glip af, når du gør dig selv mindre end, du er. Tænk, hvis en forfatter som Brené Brown havde lyttet til skammens stemme, så havde vi gået glip af hendes indsigter om skam.
Som Cheryl Richardson siger, er det på tide at gøre op med at gøre os mindre, end vi er, for det skader os alle. Hertil siger hun:
Toot your own horn. Speak confidently and skillfully about your accomplishments. Set a firm boundary the next time someone tries to keep you in line with their fear and insecurity. Be willing to risk getting knocked around a bit (metaphorically speaking) to stay true to your strengths and talents. I don’t know about you, but I’m willing to piss a few people off or wether a few storms to ensure that I’m playing strong. - Cheryl Richardson
Hvordan kan du undgå at blive fanget i impostor syndromet?
Opmærksomhed på skammens indre kritiker, er det første skridt til at komme ud af impostor-syndromet.
Prøv at fang dig selv næste gang, du holder dig tilbage.
Identificer din indre kritiker og hvad den fortæller dig.
Din indre kritiker hjælper dig for det meste med at give en følelse af kontrol og tryghed. Så hvad er du bange for?
Er det sandt? Og hvad hvis det er - hvad er så det værste, der kan ske?
Hvis det sker, kan du så håndtere det? Hvem eller hvad kan støtte dig?
Hvad vil det give dig, at få handlet på? Og hvad går verden glip af, hvis de ser dig og alt det, du kan og er?
Lad mig være den første til at risikere i at blive opdaget i at være en bedrager
I næste uge udkommer min nye bog Skam i professionelle relationer. Jeg har lovet mig selv ikke at gå stille med dørene denne gang. At turde stå der i arenaen, helt sårbar og med risikoen for kritik og at fejle.
Som forsker i skam og sårbarhed Brené Brown siger, så skal vi turde risikere noget, hvis vi vil ud af skammen. Det gør hun bl.a. med reference til Theodore Roosevelt:
”Det er ikke kritikeren, der tæller; ikke den der påpeger, hvor den stærke snubler, eller hvor den, der gør store gerninger, kunne have gjort dem bedre.
Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod, den som kæmper tappert, som fejler, som gang på gang kommer til kort, for der findes ingen bestræbelser uden fejl og mangler; den som rent faktisk stræber efter at udføre gerningerne; som kender til stor begejstring, intens hengivenhed; som bruger sig selv i en værdig sags tjeneste; som i bedste fald ender med at kende triumfen ved store bedrifter, og som i værste fald, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han udviser stort vovemod…”
Så nu træder jeg ind i arenaen og viser vovemod. Hvis jeg fejler, så fejler jeg i det mindste mens jeg udviser vovemod - og bedst af alt udlever mine værdier.
Så skal du med ind i arenaen med et projekt, du ikke har handlet på endnu?
Det håber jeg. Jeg står i hvertfald klar til at trutte i festhornet, når du gør-
Jeg håber, at du også vil være med til at fejre min nye bog ved at læse den, dele dine tanker om skam eller blive en del af min fællesskab om skam i professionelle relationer.
Lad os stå stærkt i vores sårbarhed i praksis
Katja Balslev Nielsen
댓글