• Katja Balslev Nielsen

Vi burde alle have en usynlig ven

Opdateret: 28. aug.

3 ting vi kan lære om skam og compassion af Alfons Åbergs usynlige ven Svipper



I artiklen Albert Åberg og fantasiens kraft opfordrer Eirik Hørthe os til at gå i lære hos vores børn og mærke fantasiens kraft.


For meg er fantasien – dette lekende forholdet til virkeligheten – selve gryta oppi hvilket barndommens magi blir brygget: Denne vidunderlige evnen til å forlate en regntung søndagsformiddag, og dykke ned i en verden full av skulte skatter og heltemodige oppdagere. Eirik Hørthe

Eirik Hørthe, og hans evne til at inddrage børnelitteraturen til at beskrive svære emner indenfor det psykologiske område, har været en kæmpe inspiration for mig, da jeg skrev min bog Skam i professionelle relationer.


Børnelitteraturen gør nemlig det farlige mindre farligt. For psykologiske udfordringer og skam kan være skræmmende. Endda hårrejsende. Børnelitteraturen hjælper os til at åbne os op for en anden måde at se verden - og os selv - på. Samtidig hjælper historier om f.eks. Alfons Åberg og hans usynlige ven Svipper os til tage barnets nysgerrige, legende og kærlige briller på, når vi ser på vores eget følelsesliv.


Som Hørthe siger, kan vores fantasi have en markant indvirkning på vores fysiske og psykiske velbefindende. Som Hørthe påpeger, kan positive forestillingsevner, ifølge psykologisk forskning, være sundhedsfremmende (Blackwell, 2018).


Skam klister sig fast til negative tanker


Shame is a very painful experience involving complex emotions such as anxiety, anger, and disgust, and an intense sense of self as flawed or bad, with a sense of interpersonal threat of rejection or attack.

Men vores forestillingsevne kan også have den modsatte effekt, særligt hvis den er knyttet til den giftige skam. Paul Gilbert, der er professor i klinisk psykologi og specialiseret i compassion, beskriver hvordan skam netop kan være klistret til af negative tanker om sig selv og kan bidrage til psykiske lidelser som f.eks. angst, depression og PTSD (Blackwell, 2018; Pearson, Naselaris, Homles & Kosslyn, 2015).


Personer, der har været udsat for meget skam, kan være særlig tilbøjelig til at have en stærk indre kritiker. Paul Gilbert påpeger bl.a., at personer der føler skam har en særlig tendens til depressiv tankespind, hvor de negative tanker gå i ring. Skam klistrer sig fast til tankerne så de bliver negative og trækker folk ind i selvkritiske tanker.


Skam er en menneskelig følelse. Derfor går ingen af os fri for den indre kritiker. Vi har den bare i mere eller mindre grad.


Kender du Svipper effekten?


Kan du huske Alfons Åbergs hemmelige ven Svipper?


  • Svipper er så hemmelig, at kun Alfons Åberg kan se ham.

  • Svipper kan være stor og stærk eller lillebitte.

  • Han kommer altid, når Alfons har brug for han. Enten når Alfons er trist, vred eller keder sig (Bergström, 2016).


Kunne det ikke være rart at have sådan ven, når din hårde, indre kritiker er i spil?


Paul Gilbert har bl.a. undersøgt effekten af at visualisere sin egen hemmelige ven eller en "ideel medfølende anden" (Gilbert 2013). Alle burde, ifølge Paul Gilbert have sin helt egen Svipper. For en medfølende anden aktiverer kroppens tilknytningssystem og skaber en oplevelse af tryghed og tilhørsforhold (Gilbert, 2013, Hørthe 2021).



En ting er sikker, alle voksne har brug for en Svipper som modgift til skam.

Reducer skam med din egen usynlige ven


Er du blevet nysgerrig på, hvordan det mon er at have sin helt egen hemmelige og medfølende ven?


Så forestil dig en medfølende ven - altså din helt egen personlige Svipper. Din usynlige ven kan være ligesom, du har mest brug for. Det kan være en mægtig kvindeskikkelse, som beskytter dig i sin favn, eller en omsorgsfuld bedstefar, som siger tingene på en direkte men omsorgsfuld måde (Hørthe 2021).

Du bestemmer.

Der er ikke noget rigtigt og forkert.

Vi forbinder alle omsorg og medfølelse med noget forskelligt.

Din medfølende ven behøver ikke engang at være menneskelig. Det kan være en trofast hund eller en figur fra børnelitteraturen.

Det vigtigste er, at skikkelsen er venlig og ikke dømmende (Gilbert, 2013).


Som Hørthe opfordrer os til, så brug fantasien. Gå i lære hos dit barn.


Du kan også få hjælp til dette i en gratis visualisering af Kristin Neff, der forsker i self-compassion (18 minutter).


Vil du gerne have mange flere redskaber til at arbejde med den giftige skamfølelsen, men også modgiften til skam?


Så hop over på min side og læs om min nye bog Skam i professionelle relationer, der udkommer 9. August 2022. Lige nu kan du få den med studierabat - også selvom du ikke er studerende.





Fik du noget ud af blogindlægget, så del det gerne med dit netværk, så vi bliver endnu flere, der sætter spotlyset på skammen, så den kan slippe sit jerntag i os.



Fra tabu til samtale

www.katjabalslevnielsen.dk





0 kommentarer